Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Revision af forskrift for udendørs musikarrangementer
Oprettet:
9. januar 2019
Svarnummer:
4
Indsendt af
Valby Lokaludvalg
Virksomhed / organisation
Valby Lokaludvalg
Postnr.
2500
By
Valby
Høringssvar
Det er lokaludvalgets opfattelse, at det skal være muligt at afholde udendørs musikarrangementer i København, da det er en væsentlig kvalitet, at der er attraktive og spændende koncerter i byen. Samtidig anerkender vi behovet for at fastsætte retningslinjer, der tager hensyn til beboerne. Det er lokaludvalget holdning, at det væsentlige er at finde en balance mellem disse to hensyn. Vi har ingen ekspertviden på den tekniske udformning af forslaget.
I forhold til de konkrete udendørs koncertsteder er det kun Valbyparken og Valby Idrætspark, der direkte relaterer sig til Valby Lokaludvalg. Vi har ingen indvendinger mod forslaget, men vi undrer os over, at perioden hen over året, hvor der må spilles musik i Valbyparken, er længere end den periode, hvor naturhensyn giver lov til fx at lave anlægsarbejde på den kommende badestrand.
Med venlig hilsen
Michael Fjeldsøe
Formand for Valby Lokaludvalg