Oprettet: 1. februar 2019
Svarnummer:
29

Indsendt af

Søren Axelsen

Virksomhed / organisation

Københavns Byret

Postnr.

1450

By

København K

Høringssvar

I forbindelse med at der vedrørende Nytorv og Gammeltorv efter den politiske behandling er lagt op til: 1) en hævning af støjgrænsen til 80 dB ved nærmeste boligfacade mod tidligere 70 dB, 2) arrangementer efter det foreslåede nu må finde sted mandage-torsdage i tidsrummet kl. 10-22, freda-ge og lørdage kl. 10-24 og søn- og helligdage kl. 10-22, hvor det tidligere først var tilladt at starte arrange-menter kl. 14 og 3) forslag om op til 25 årlige koncerter på Nytorv mod tidligere 20, skal jeg på vegne af Københavns Byret fremkomme med følgende bemærkninger. Københavns Byret er landets største byret og behandler årligt ca. 40.000 straffesager og ca. 8.000 civile sager. Byretten har flere retssale på Nytorv 25 og Frederiksberggade 1, der vender ud mod Nytorv og til dels Gammeltorv. Det er helt afgørende for afviklingen af sagerne i retten, at det kan ske under værdige rammer. Det er derfor også helt afgørende, at retsmøderne ikke generes af musik, diverse taler mv. udsendt via højtale-re eller anden form for støj. Afviklingen af koncerter mv. i dagtimerne vil udgøre en meget betydelig gene for byrettens arbejde. Det er i dag - når der en sjælden gang starter en koncert kl. 14 - efterfølgende ikke muligt at afvikle retsmøder i de mange retssale, der vender ud mod Nytorv og Gammeltorv. Det har vi levet med, selvom der har været lydprøver allerede om formiddagen, der har skabt store gener. Der har dog også været flere tilfælde, hvor vi har været nødt til at tilkalde politiet for at få stoppet musik-, lyd- og sangprøver for overhovedet at kunne afvikle retsmøderne. Det er ikke kun dommere og medarbejdere ved retten, der i givet fald vil være påvirket. Såvel forsvarer-ne som anklagerne og advokater i civile sager har givet udtryk for, at musikarrangementer mv. ikke bør afvikles i normal arbejdstid på Nytorv og Gammeltorv. Det er undergravende for tilliden til retssystemet, hvis retssagerne ikke kan føres på forsvarlig vis og under ordnede forhold. Højlydt sang og musik under afvikling af en sag om manddrab og fængsel på livstid er helt uforenelige størrelser. Byretten har naturligvis ikke noget som helst imod, at der lørdag- søndag og helligdage afvikles koncerter mv. på Nytorv og Gammeltorv. Byretten har sendt en kopi af dette høringssvar til Domstolsstyrelsen til orientering. Med venlig hilsen Søren Axelsen retspræsident