Oprettet: 2. februar 2019
Svarnummer:
30

Indsendt af

Bitten Døjholt

Postnr.

1432

By

København K

Høringssvar

Det er stærkt bekymrende, at forskrifterne stadig lægger meget vide rammer for de udendørs arrangementer omkring havneområdet i København. Samlet set bør det være centralt, at der findes en balance, der tager lige så stort hensyn til københavnerne som til arrangørerne. Kommunen bør forholde sig til, at der ud over de tilladte arrangementer er en række følgeaktiviteter (med store private højttalere m.v.), og at det er dette samlede lydbillede, der skaber et pres på byen. Når man bor tæt på Refshaleøen kan man høre alle større arrangementer langs med havneområdet. Dette skal ses kombineret med, at der fortsat ikke lægges op til begrænsninger på Refshaleøen vest. Flere og flere mennesker bor i nærheden af Refshaleøen. På Margretheholmen er der frit "udsyn" til lyden fra Refshaleøen. I fugleflugt er der max 500 meter uden træer eller lignende til at begrænse arrangementerne. Dette betyder, at nattesøvnen bliver direkte påvirket, når der afholdes døgnarrangementer, hvilket især er et problem i hverdage. Vi ser gerne, at der fortsat er arrangementer på Refshaleøen, men at de begrænses fx til 10 dage om året.