Oprettet: 3. februar 2019
Svarnummer:
42

Indsendt af

Ann Drabowicz

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg tilslutter mig fuldt ud høringssvar 38 og 39 af Susan Thorpe og høringssvar 40 af Bettina Hartmann. Citater, sagt af Overborgmesteren, fra Berlingske 11. november 2016: »Vi har brug for at skrue ned for volumen i det københavnske natteliv, så beboerne i de mest plagede kvarterer kan holde ud at være i deres egen bolig og eget nabolag – også i weekenden. Det er ved at kamme over, og det er også, hvad jeg kan mærke på københavnerne, som er frustrerede,« siger Frank Jensen, der vil lave »en hård opbremsning«. »Det handler ikke om at føre København tilbage til dengang, hvor mulighederne var at gå tidligt i seng eller finde et brunt værtshus. København skal være en levende storby med et natteliv, men beboerne skal også kunne sove om natten og færdes trygt i byen. De seneste år er der kommet mere larm, skrald og utryghed i nogle områder, og hvis vi ikke gør noget nu, vil festen i gaden blive endnu værre,« siger Frank Jensen. Ja, og det med at få skruet ned for volumen var så lige det, vi støjplagede borgere for flere år siden håbede på ville ske, men den diskussion er åbenbart helt uden ende og bliver gang på gang hevet op fra skuffen, når nye støjglade folk fra nær og fjern deltager i debatten og vil have skruet endnu mere op for lydstyrken! Flere af disse støjglade personer mener, at vi støjplagede borgere ”smadrer Københavns offentlige kulturliv”, og at vi bare kunne lade være med at bosætte os i nogen af landets tættest befolkede områder. Vi er så en hel del borgere, der arbejder her og gennem generationer har bosat os i byen, inden det blev ”hipt” at holde larmende udendørs musikfester på alle dage og tidspunkter og på alle ledige kroge og pladser. Det er måske det, de mener er kulturliv? Men det er det ikke for alle!! Det er også kulturliv at kunne komme hjem fra arbejde og tale med hinanden i normalt stemmeleje og få slappet af og ladet op efter dagens opgaver, uden at skulle blive blæst omkuld af en dunkende technobas fra alle sider. Lyden går gennem marv, ben og husmure. Og det er altså ikke os alle, der har råd til at købe en sommerbolig væk fra byen, så vi må finde os i den ”psykiske terror” det er, at komme hjem i larmen. Nu er Københavns pladser ikke minikopier af ”Royal Arena” eller ”Jyske Bank BOXEN”, og der er stor forskel på at spille høj musik i en dertil indrettet musikhal eller et mindre musiksted og så på en åben plads i byen. Hvis man er så vild med høj musik og at få løsnet trommehinderne og se en høreskadefremtid og tics i møde, så god fornøjelse med det – men vis hensyn til os andre, der ikke har de behov, og spil så bare løs i et lydisoleret rum og ikke i vores fælles rum, tak!