Høringssvar vedrørende Revision af forskrift for udendørs musikarrangementer

Kære Københavns Kommune, Tilbage i forsommeren 2018, anbefalede vi, sammen med over fem hundrede københavnske kulturaktører og 27.000 medunderskrivere, Københavns Kommune at ændre Forskrift for udendørs musikarrangementer. Vi forstår udmærket Københavns Kommunes hensigt om at skabe rammer for et hensynsfuldt kultur- og byliv. Byen skal være et sted for alle. Kigger man på omfanget af støjrelaterede klager ved musikarrangementer, er det dog svært at se, hvordan en forskrift skulle kunne afhjælpe byens reelle udfordringer med støj. Støjklager i København - I 2017, forelå der i alt 71 støjklager over koncerter i byens rum. Over 80% af dem faldt på bare 5 af de i alt 48 københavnske pladser, der var med i evalueringen af forskriften. - Sammen med Strøm henvendte vi os til TMF i januar i år med henblik på at få tallet på de faktiske klager ved musikarrangementer i 2018. Her oplystes det, at TMF ikke kunne skaffe en retvisende opgørelse, da den data, der efterspurgtes, skulle selekteres manuelt, og at det derfor ville være et for omfattende og tidskrævende arbejde at levere det fornødne, inden deadline for høringssvaret. Kan det virkelig være rigtigt, at Københavns Kommune ikke engang selv er orienterede om “problemets” omfang? - Forskriften tager desuden ikke højde for, at hovedparten af klager over “musik-støj” i København relaterer sig til forskriften for beværtning og/eller den politimæssige opgave ift. bærbare lydanlæg eller lydcykler. Fx viser tal fra TMF, efter forespørgsel fra Berlingske Tidende i 2016, at omkring 85% af alle støjklager er møntet på det københavnske natteliv, byens udeservering og... kommunens egen-byggeri. Det er altså ikke os, der skaber gener i byen. På Carpark mener vi, at 27.000 underskrifter mod 71 “støj”-klager taler deres tydelige sprog. Når over 80% af alle støjklager over musikarrangementer falder på bare 5 pladser i København, er en generaliserende forskrift desuden ærgerlig. Det er ligeledes ærgerligt, at det er byens idræts-, fritids og kulturaktører, dem der skaber arrangementer og begivenheder, dem der skaber dagligt liv for byens borgere og sætter København på verdenskortet, der skal bøde. Dette når Kommunens egne tal viser, at klager over netop arrangementer med musik er relativt beskedne. Det er en ommer. dB(A)-niveauer Når der nu alligevel kommer en forskrift, ser vi stadig udfordringer ved de værdier for “støj”-niveauer, der er beskrevet. I udkastet bliver det juridisk bindende for kulturarrangører i København at fastholde et støjniveau til nærmeste beboelse på mellem 60-80 dB(A) Det betyder, - 8 pladser på 60 dB - svarer til almindelig samtale - 38 pladser (foruden alle de pladser, der ikke fremgår af listen) på 70 dB - svarer til almindelig trafikstøj - 7 pladser på 75 dB - svarer til almindelig trafikstøj - 11 pladser på 80 dB - svarer til en lastbil, der kører forbi med 10 meters afstand (Vejdirektoratet, Hvad er Lyd?) Ligesom Dansk Live pointerer, er de angivne niveauer så lave, at de færreste koncerter reelt vil kunne gennemføres uden at overstige lydniveauerne. Vi opfordrer derfor til at øge dem - ikke for at genere naboer, men for at sikre at kulturlivet skal bestå ude i de københavnske byrum. Som Dansk Live også pointerer i deres høringssvar, er koncerter desuden dynamiske i deres udtryk. Der er stille numre, der er numre, man kan danse til, der er numre, der bygges op, og der er pauser i musikken, når forsangeren skal interagere med publikum. For at få et mere retvisende billede, bør tiden, der måles over, justeres til 60 minutter. Krav om støjmålinger I forskriften står, at alle aktører bliver pålagt støjmålinger for at gøre det beviseligt, at man holder sig inden for grænserne. Flere professionelle lydvirksomheder har udtalt, at disse målinger vil medføre betydelige omkostninger for arrangører, og at de er umulige at udføre med præcision. I et interview med TV2 Lorry d. 19. juni 2018 fortalte Fanny Broholm (Alternativet), at støjvagter var i tvivl om, hvorvidt der var sket et brud på reglerne, når der blev spillet musik. Dette fordi baggrundsstøjen fra biler, maskinel og folk var højere end den dB-grænse, der var sat for udendørs musikarrangementer jf. det gamle udkast. Det nye udkast befinder sig stadig på værdier, der kan sidestilles med det førnævnte, og det finder vi problematisk. Og hvem skal betale? Som en af de mindre kulturaktører på Frederiksberg, er vi nervøse for, hvad en forskrift i nabokommunen vil have af konsekvenser for os. Hvert år er vi over 30 frivillige, der sammenlagt bruger over tusind timer på at gøre Hovedstadsområdet til et mere interessant sted at være. Betyder det ikke også noget? Vi vil samarbejde for et hensynsfuldt byliv, og vi forstår, at der er et behov for at finde løsninger, der tilgodeser hele byen. Men det kræver en tæt dialog, og det synes vi ikke, at forskriften fordrer. På vegne af Foreningen Carpark Alexander Stevns Bestyrelsesformand