Høringssvar vedrørende Husumforbindelsen

Oprettet: 11. november 2018
Svarnummer:
34

Indsendt af

Jakob Soland Engbæk

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Husumforbindelsen er rigtig vigtig af flere grunde: Den binder den nordlige og sydlige del af Husum sammen og binder Husum sammen med Tingbjerg for cyklister og særligt for børn. a) Forbindelsen over volden giver en god cykelvej fra den del af Tingbjerg Skoles distrikt, der ligger syd for volden over til skolen, særligt for den del nærmest Arildsgård. b) Forbindelsen giver en god cykelrute for den del af Husum Skoles distrikt nord for Frederikssundsvej til skolen. c) Forbindelsen gør det lettere at komme til fritidsaktiviteter på Energi Center Voldparken (idrætshal, spejder, folkekøkken mv) og til aktiviteter i hallen på Tingbjerg skole og Tingbjerg svømmehal. Hvilken betydning har den dårlige forbindelse nu? Et eksempel: Husum boldklub der normalt træner på fodboldbanerne ved Husum skole træner om vinteren i hallen ved Tingbjerg Skole. De små børn som bliver fulgt af deres forældre, deltager alle, de større børn som normalt selv vil kunne tage til fodbold har et stort frafald om vinteren, de kommer tilbage, når de træner ude igen. Der er nogle få problemer med forslaget som kan ødelægge en del. - Krydset Husumvej / Korsager Allé: Her bliver Husumvej bredere i krydset. Det betyder at man ikke kan se ned ad Husumvej mod syd, når man står på hjørnet ved brugtbilforhandleren (nordøst). Man kan meget dårligt se om der kommer nogle biler fra venstre (syd), det hjælper en helle på midten desværre ikke meget på. Sørg for at Husumvej har samme bredde i hele krydset og lav den bredere efter krydset, så der bliver plads til busstoppested. Det er meget positivt med en helle midt på Husumvej.