Høringssvar vedrørende Husumforbindelsen

Oprettet: 22. oktober 2018
Svarnummer:
8

Indsendt af

Annette Henriksen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Jeg er beboer i AAB afd. 38 og bor lige over for ECV. Jeg har meget svært ved at forstå lysten til at lave en bro over Vestvolden (som jeg troede var fredet), og så derefter idéen med at føre en cykel/knallertsti ind gennem et garageanlæg i et boligområde. På tegningen over garageområdet, ser det ud som om, at cykelstien er gravet ned under jorden - det ville da også være en bedre løsning..... Det undrer mig at læse i et af de andre høringssvar, at politiet ikke er spurgt før planerne overhovedet er færdigtegnet/offentliggjort. Er det virkelig rigtigt? Det mest naturlige ville være at lade stien løbe langs ECV (hvor der allerede er cykel/knallertsti op langs kolonihaverne) og så ud på Åkandevej, hvor der er masser af plads. Og hvis Kbh. Kommune insisterer på at bygge en bro over Vestvolden, så kan de i det mindste føre cykel/knallertstien ind over deres eget areal omkring ECV.