Oprettet: 12. september 2018
Svarnummer:
4

Indsendt af

Susan Bjerre Brinck

Postnr.

1601

By

København V

Høringssvar

Det er væsentligt at der tages stilling til antal alkoholbevillinger i området. Samtidig må der tages stilling til hvor mange bevillinger der må have helt eller delvist åbent om natten samt fordeling på udeservering (og til hvor længe) og barer adskilt fra hoteller. Emnet er væsentligt, fordi vi generelt savner en helhedsplan for hvordan København skal udvikle sig vedr. dette forhold. Man savner også en konkret plan for hvordan området tænkes at indgå i generel turismeservicering: antal hoteller fordelt hvor og med hvilke faciliteter. Disse planer må ved præcisering afspejle det forhold, at der i forvejen er alt for mange alkoholbevillinger i Indre By og brokvarterer. Det man i virkeligheden kunne forestille sig var en præambel, hvori man præciserer visionen for netop dette område som en del af Indre Bys helhed. Sådanne politiske planer og præambler må fremadrettet være bindende for tildeling af alkoholbevillinger og ansøgninger der ændrer kvarteret fra den besluttede vision som er udtrykt i præamblen.