Høringssvar vedrørende Revision af Forskrift for indretning og drift af restaurationer

For det første vil jeg gerne erklære min fulde støtte til høringsforslaget. Det er et udmærket initiativ, som vi inderligt håber vil blive fulgt op af bevillinger, der muliggør en håndhævelse af reglerne, da arbejdet vil være helt forgæves, hvis ikke reglerne indskærpes og følges op. I en ejendom som Studiestræde 17, der ligger i et meget tæt bebygget område, hvor gaden kun er 10 meter bred og gårdrum går over i hinanden, hvor lyden kastes tilbage fra bebyggelsen overfor eller fra de omgivende mure, og som er omgivet af barer og diskoteker på flere sider, lider vi specielt under to fænomener: 1) Et problem, som ikke så tit bliver nævnt, nemlig larm fra nattelivsbeværtningers personale og ventilationsanlæg i gårdrummene i deres ejendom og mellem den pågældende og naboejendommene. De af os i Studiestræde 17, som er så heldige at kunne sove mod gården, bliver således alligevel ganske tit forstyrret af støj fra personale i gårdrummet til naboejendommen nr. 19, der kaster affald ud, starter sin bil, råber til hinanden, lukker porten med et voldsomt smæld (som ryster hele vores fredede ejendom) – eller af nattelivsgæster, der har fundet vej i baggården gennem bagdøren til en af barerne eller ind fra gaden, fordi nogen har glemt at låse porten, og begynder at hygge sig højlydt i nabogården. Hertil kommer konstant susen/piben fra ventilationsanlæg, der høres tydeligere i nattetimerne. 2) Nattelivsgæster på gaden, der står og venter på at komme ind eller opholder sig på gaden efter at være kommet ud af en af de i alt 5 barer/diskoteker i vores del af Studiestræde. Vi taler i parentes bemærket kun om tiden efter midnat, da det er ved 23-24-tiden, miljøet i gaden tager en drejning mod det mere rå. Derfor er det væsentligt, at kontrollen ikke kun rettes mod støj der genereres i selve den ejendom, restaurationen ligger i, og støj ud mod gaden, men også mod støj der forplanter sig videre gennem gårdområder mod naboerne i samme gård eller tilstødende baggårde. Som beboere i Studiestræde føler vi os efterhånden som en udrydningstruet race. Vi husker stadig en tid, hvor Studiestræde mellem Nørregade og Larsbjørnsstræde kun havde en restaurant der lukke kl. 22 – indtil 2000 – og Studiestræde mellem Larsbjørnsstræde og V. Voldgade havde Masken og Cozy Bar. I de tilstødende gader fandtes Baren Floss i Larsbjørnsstræde og et par beværtninger i Teglgård- og Skt. Peders Stræde. Til gengæld kom der rigeligt med nattelivsgæster i Vestergade, ligesom der kom nattelivsgæster igennem Studiestræde på deres vej fra Nørregade til de to barer i den anden ende af Studiestræde, så der var typisk perioder med støj efter kl. 05 om morgenen, når folk skiftede værtshus. Men den konstante støj fra højlydt talende/råbende mennesker på gaden, der står uden for de alt for mange beværtninger i beboelsesejendomme er en udvikling, der er sluppet løs i de sidste godt 15 år og som er blevet kraftigt forværret de sidste ca. 8 år. En by er altid i udvikling, men nogle gange kammer trenden over, og så må der ske en modreaktion. Sådan et punkt har vi nået i de sidste år i Nørre Kvarter og en del andre steder i Indre By. Ingen her i kvarteret ønsker sig en stille villavej – vi vil bare kunne sove i nogle timer om natten for at kunne få noget ud af dagen derpå. Om dagen er kvarteret indbegrebet af det perfekte byliv med ”cool”, afslappet hygge. Beboerne i Nørre Kvarter er usædvanlig seje og tolerante, de har levet i et ”skævt kvarter med skæve mennesker” igennem flere årtier, og det vil ikke gavne bylivet at følge opfordringer fra nogle af nattelivsgæsterne og flytte de ”sure gamle” beboere ud til forstæderne og skifte dem ud med en ny besætning af f.eks. yngre mennesker. Folk i alle aldre har behov for søvn nogle timer i døgnet. Valget står mellem at have beboere i byen eller ej, og vælger man at holde fast i den nuværende mængde af nattelivsrestaurationer eller ligefrem øger den, vil man med tiden miste beboerne og dermed den charme, det indre København sælger sig på. Flere nøglepersoner fra vores kvarter, der har elsket at bo her – en af dem har endda skrevet kvarterets historie – har valgt at flytte fordi de ikke kunne holde ud at blive holdt vågne flere nætter om ugen. Vi ældre vil gerne fortsætte med at bo her, vores voksne børn elsker at bo her, og nu hvor de skal til at have børn ønsker vi ikke, at de skal tvinges til at flytte, fordi de og børnene ikke kan få deres nattesøvn. For så har vi jo netop mistet noget af livet i byen. Marietta Bonnet, ejer, Studiestræde 17. Beboer, gallerist og restaurantmedejer.