Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Revision af Forskrift for indretning og drift af restaurationer
Oprettet:
14. august 2018
Svarnummer:
10
Indsendt af
Hannibal C. Holt
Postnr.
1302
By
København K
Høringssvar
Forslagene er gode, og selvom det kan synes stramt, at kræve lydsluser, så er det en relevant foranstaltning for barer der er placeret i beboede område. Kulturen omkring brugen af fortorv og gade uden for restaurationer, betyder en konstant trafik ind og ud ad døren til restaurationen, og dermed høj musik der Forslagene er gode, og selvom det kan synes stramt, at kræve lydsluser, så er det en relevant foranstaltning for barer der er placeret i beboede områder. Kulturen omkring brugen af fortorv og gade uden for restaurationer, betyder en konstant trafik ind og ud ad døren til restaurationen, og dermed løbende høj musik der konstant strømmer ud.
Barer og almindelig beboelse er en dårlig kombination, og der må derfor skrappe krav til, hvis man vil drive restauration i beboelseskvarterer.
Et væsentligt håndtag, der desværre er fraværende, er mærkbar konsekvens ifht overtrædelser. Konsekvenserne ved at undlade at efterleve forskriftens bestemmelser, er fortsat en potentiel bøde. Med mindre at denne bliver af en betydelig størrelse, og efterfulgt af en reel mulig konsekvens for en bevilling, vil cost/benefit-regnestykket falde ud til den forkerte side.
Det ville være formålstjenligt, at man indførte en klippekortsordning for restauratørernes bevilling. I stil med den der fungerer for trafikforseelser. 1. overtrædelse bør sanktioneres med en betydelig bøde, ved 2. overtrædelse burde denne bøde fordobles, og en 3. overtrædelse bør medføre en suspendering af bevilling i f.eks. i en måned. Dette ville have en meget konkret præventiv effekt, være selvforstærkende, og i øvrigt være helt i tråd med principperne i den regulering man ser på andre områder.