Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Revision af Forskrift for indretning og drift af restaurationer
Oprettet:
19. august 2018
Svarnummer:
30
Indsendt af
Cleo Weisser
Postnr.
1455
By
København K
Høringssvar
Høringssvar til revision af "Forskrift for Indretning og drift af restaurationer."
Jeg tilslutter mig helt den i øvrigt meget beskedne revision af restaurationsforskriften, som allerede burde have været en selvfølge, da det handler om almindelig hensynstagen til andre mennesker.
Jeg kan tilføje at det er med beklagelse at vi kun ser lappeløsninger, som denne i forbindelse med kommunens frygtsomme regulering af nattelivet, men vel må tage til takke med dem indtil man fra højere sted beslutter sig til mere effektive indsatser, der virkelig vil batte noget.
Man opnår jo ikke på denne måde den bombastisk proklamerede balance i nattelivet, som jo i dette tilfælde bare er et andet udtryk for den herskende ubalance mellem to uforenelige interesser. Nemlig beboernes ønske om en uforstyrret nattesøvn og et ganske almindeligt privatliv, dér hvor de nu engang bor og så de alt, alt, alt for mange natåbne barer, der i de senere år har fået natbevillinger i eksisterende beboelseskvarterer. Det er et samliv der på forhånd er dømt til at mislykkes og et uheldigt eksperiment fra kommunens side, som meget gerne må ophøre så hurtigt som muligt. Tak.
Ud over dét tilslutter jeg mig hvad Lotte Juul har givet udtryk for i sit høringssvar.