Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 8. august 2018
Svarnummer:
8

Indsendt af

Claus Vesterager Martinus

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Først og fremmest er det vigtigt, at byens forskellige kvarterer også rummer spisesteder og restaurationer. Og naturligvis er de også åbne i aftentimerne. Men jeg vil alligevel gerne have indskærpet, at støjgener så vidt muligt skal undgås. I det centrale Valby (Valby Langgade) ligger der en udendørs bar og to cafer ved siden af hinanden. Rent bortset fra, at deres affaldscontainere er placeret i Smedestræde på offentligt areal og dermed optager plads svarende til 2-3 parkeringspladser, har personalet en tilbøjelighed til at hælde dages 'produktion' af tomme flasker i deres containere ved lukketid. Med andre ord kommer der stort set hver aften et brag af tomme, klirrende flasker, der hældes i containeren. Det må være muligt at indskærpe over for restaurationerne, at de skal ordne den slags støjende oprydning i dagtimerne.