Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Revision af Forskrift for indretning og drift af restaurationer
Oprettet:
19. august 2018
Svarnummer:
27
Indsendt af
Cathlin Holst Hennings
Postnr.
1467
By
København K
Høringssvar
Jeg støtter fuldt ud op om forslaget om forbedringer og revision af ”Forskrift for indretning og drift af restaurationer”. Som det fungere nu står vinduer og døre åbne for fuld musik og støj, så beboere i den indre by kan ikke få nattero. På den smukke gamle plads, Vandkunsten, er der megen beboelse, men det er stort set umuligt at få nattero og kunne sove alle ugens 7 nætter, pga. støjende musik og larm. Vores nabo som er et vandrehjem, Cph. Downtown Hostel har plads til rigtig mange overnattende gæster, som hovedsagelig er unge udenlandske studerende på gennemrejse. De fester natten igennem i baren i stueetagen med høj musik og tager ikke nødvendigvis hensyn til, at der larmes på gaden i hverdage. Der er natbevilling i 2 etager til kl. 5 om morgenen alle ugens døgn, og alle nætter er stort set lige støjende. Der er 2 indgange, hvoraf den ene har en lydsluse hvor dørene står som regel åbne, samt en udadgående glasdør uden lydsluse, som bliver flittigt benyttet.
Derfor er jeg enig i at det er yders vigtigt at stramme op på regler om lydsluser som fungerer samt plombering af musikanlæg, og disse retningslinjer skal overholdes
Ud over de foreslåede forbedringer bør der strammes op på følgende:
Hvis beboelse i middelalderbyen skal kunne fungere, må natbevillinger i alle ugens hverdage indskrænkes til kl. 01 bevillinger.
Der bør være langt større bevågenhed fra kommunen og bevillingsnævnet side på støjområdet. Kommunen bør oprette et vagtværn og udstede bøder til de beværtninger, som ikke følger forskrifterne, og inddrage bevillingerne, hvis der er gentagne overtrædelser. De få aftener hvor støjvagten arbejder er langt fra tilstrækkeligt. I hvis interesse arbejder støjvagten … for at beskytte beboernes nattero eller restauranternes lamende gæster ?
Det er muligt at ikke alle restaurationer skal have pålagt lydsluser, hvis ro og orden bliver overholdt, registreringen af antal af klager registeret i ”Analyse af Restaurations- og nattelivet” tegner et tydeligt billede af hvilke områder og beværtninger der drejer sig om.
Endvidere må politiet sætte ind overfor alle de mennesker, som står udenfor beværtningerne og larmer natten igennem.