Høringssvar vedrørende Amager Strandpark - lokalplan 590

Oprettet: 19. november 2018
Svarnummer:
57

Indsendt af

Torben Nissen Ernst

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Som tilflytter til Amager, med cykelafstand til Strandparken, tilkendegiver jeg hermed min fulde opbakning og støtte for lokalplanforslaget der tilgodeser anvendelsen af Strandparken i relation til social sammen vær, træning, sport samt leg - både på land og til vands. Jeg har igennem Sportskollektivet opbygget et godt socialt netværk hvorigennem vi sammen har tilbragt mange dejlige timer i Strandparken. Jeg har bland andet haft mulighed for at afprøve sportsgrene som løb, beachvolleyball, skateboard og rulleskøjter rundt i Strandparken. Ligesom jeg på vandet har haft mulighed for at lære standup paddle, kajakpolo, windsurfing samt kitesurfing. Da flere af ovenstående aktiviteter for vandsport er forholdsvis ”udstyrstunge”, ser jeg kun en stor fordel ved af kunne opmagasinere udstyret lokalt hvor det anvendes – i Amager Strandpark. Det vil give Sportskollektivets medlemmer mulighed for oftere af anvende udstyret, ligesom det vil fremme mulighederne for at tiltrække nye klubmedlemmer, ved ligeledes at kunne tilbyde interesseret forbipasserende mulighed for at deltage i aktiviteterne. Muligheden for at kunne benytte kollektiv transport fra det centrale København og omegn, eller cykle direkte til Amager Strandpark fra nærområdet, og derved undgå de nuværende trafikpropper og parkeringskaos i relation til transport af udstyr, vil helt sikkert fremme anvendelsen af Amager Strandpark.