Høringssvar vedrørende Amager Strandpark - lokalplan 590

Oprettet: 6. oktober 2018
Svarnummer:
6

Indsendt af

Mariana Nielsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

I sommers begrundede KK Teknik- og Miljøforvaltning fjernelsen af adskillige skraldespande langs stierne og centraliseringen af få større affaldscontainere på affaldsstationer med, I ville bevare indtrykket af en naturstrand. At tillade øgning af bebyggelsesprocenten så stranden bliver plastret til med kiosker o.l. ville have den modsatte effekt. For hver gang der bygges mere ved Amagerstrand mindskes områdets herlighedsværdi, og det er ikke ønskværdigt. Og jeg hører københavnerne efterlyser flere grønne områder, ikke at disse skal bebygges. Ved den totale ændring af lokalplanen for Krimsvej har I med flere højhuse end området kan bære, et for højt bebyggelsesprocent og dermed overfyldt metro, spoleret mere end rigeligt af området ved Amagerstrand. Så lad venligst være med at spolere endnu mere. Jeres byggetrang er i det hele taget gået gevaldigt meget udover Amager: Ørestaden ligner et overbebygget uinteressant ørken, og det forlyder, den alligevel vil få lov til at brede sig over naturområdet Amager Fælled; havnefronten er efterhånden blevet lukket af med diverse glasfacader og de grønne rekreative områder er skrumpet ind. Den tunge trafik på Amager Strandvej fra broen og motorvejen er efterhånden blevet ulidelig. Så det er vel på tide, I kigger jer om efter andre potentiale bebyggelsesområder og ladet Amager være i fred: byg færdigt i Nordhavn, eller tag søerne, Fælledparken, eller Tivoli, hvis I stadig synes, der mangler boliger i København. Eller måske løser regeringens plan om at anlægge en kunstig ø ved Lynetten boligbehovet. Og det er ok, sålænge ikke også den på en eller anden måde kommer til at belaste Amager yderligere med trafik, som det har været tilfældet med andre byggeprojekter før. Med venlig hilsen, Mariana Nielsen