Høringssvar vedrørende Amager Strandpark - lokalplan 590

Oprettet: 19. november 2018
Svarnummer:
64

Indsendt af

KIRSTEN MONRAD JENSEN

Virksomhed / organisation

Vinterbadeforeningen Det Kolde Gys, Søbadeanstalten Helgoland

Postnr.

2200

By

KØBENHAVN N

Høringssvar

Vinterbadeforeningen Det Kolde Gys (DKG) har følgende bemærkninger til forslaget : 1. Det fremgår af § 6, stk 1, pkt e at der i område IV kan opføres 1.500 m2 etageareal til søbadeanstalten Helgoland. Badeanstaltens dæk fylder allerede disse 1.500 m2, og de 1.500 m2 til Helgoland bør derfor ændres til 3.000 m2 og der bør skabes mulighed for at bygge flere badeanstalter langs den østvendte kyst. De 1.500 m2 fremgik af den tidligere lokalplan. På det tidspunkt havde DKG 700 medlemmer. I dag har DKG 5.500 medlemmer. Vinter Der er en stærkt stigende interesse for vinterbadning under regulerede og trygge forhold, og det er derfor nødvendigt, at der både skabes mulighed for at søbadeanstalten Helgoland kan udbygges, og at der kan bygges flere badeanstalter langs den østvendte kyst., så behovet for vinterbadning kan opfyldes. DKG's 5.500 medlemmer er i meget høj grad med til at bruge Strandparken om vinteren og sikre, at der til stadighed kommer mennesker og dermed tryghed. Flere badeanstalter og en udbygget Helgoland vil forøge Strandparkens brug hele året. Sommer Helgoland er med sin nuværende opdeling ikke længere tidssvarende. I den offentlige åbningstid mangler der således en selvstændig afdeling for fælles voksen nøgenbadning. . Mulighed for fælles nøgenbadning om sommeren er efterspurgt af borgere, medlemmer af DKG og turister. Den mulighed findes i en række europæiske storbyer. Helgoland kan udbygges mod nord eller øst med en selvstændig afdeling for fælles voksen nøgenbadning Lokalplanen bør give mulighed for udbygning af søbadeanstalten Helgoland. Lokalplanen bør give mulighed for etablering af flere søbadeanstalter . 2. Tilsanding Der er siden Strandparkens etablering sket en voldsom tilsanding af området hvor Helgoland ligger. Områder hvor vi tidligere ikke kunne bunde går os nu til livet, og til under knæet ved lavvande. Tilsandingen sker nu med forstærket fart. Der er stort behov for at få flyttet sandet, og gerne op på stranden, så det kan virke som et rent lag sand ovenpå det nuværende. Det fremgår ikke, om lokalplanen er til hinder herfor. Hvis den er det, bør det ændres. Lokalplanen må ikke være til hinder for, at der kan flyttes sand fra havet ved Helgoland Med venlig hilsen Kirsten Monrad Jensen formand for Vinterbadeforeningen Det Kolde Gys