Oprettet: 14. juni 2018
Svarnummer:
47

Indsendt af

Lotte Zeeberg

Postnr.

2450

By

København

Høringssvar

Vi bor i Københavns Sydhavn og har i 6 år været ramt af at Skolen i Sydhavnen er alt for lille til at rumme alle eleverne i distriktet. Grundet alt for sene og utilstrækkelige reaktioner fra kommunen skal mange elever nu genhuses i containere, fragtes med bus til andre skoler og lignende dårlige lappeløsninger. Det slider på både børn og forælder og ikke mindst på skolens personale. Lad nu personalet få fred og ro til at undervise, istedet for at bruge tiden på planlægning af en ny skole og ad-hoc løsninger for skolens eksisterende børn. Det der sker nu, er at rigtig mange i især de ældre årgange enten har besluttet at flytte deres børn til privatskoler eller overvejer at gøre det - os selv inklusiv. Denne trend vil fortsætte, hvis ikke der er nogen der begynder at beskytte denne skole og får skabt lidt arbejdsro omkring og for ledelsen, lærerne og forældrene. Hvis I derfor ønsker at genoprette lidt af tilliden til at børnefamilier skal blive i kommuneskolen, bør I hurtigst muligt revurdere skoledistriktet, der hører til Skolen i Sydhavnen.