Oprettet: 15. juni 2018
Svarnummer:
55

Indsendt af

Line Clasen

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Flytning af rode 304 fra Utterslev Skole til Tagensbo Skole. Som beboer i rode 304 og vejlauget Doreme finder jeg forslaget om flytning af halvdelen af vores vejlaug til Tangensbo skole meget bekymrende og problematisk. Jeg købte hus med min mand og lille søn i sommer på Rentemestervej, og vi valgte netop stedet pga. det stærke lokalsammenhold og udsigten til at vores børn skulle gå på den lokale Utterslev Skole få hundrede meter væk. Det føles meget trygt at sende sine børn i skole sammen med resten af lokalområdets børn på en rute med små veje, hvor de tidligt vil kunne gå til og fra skole selv. Dette vil på ingen måde være muligt, hvis vores børn flyttes til Tagensbo Skole. Forslaget går direkte imod de principper, Børne- Ungdomsforvaltningen har formuleret om ændring af skoledistrikter. Det er stik imod forældre forventninger, at vores børn ikke skal gå i den lokale folkeskole med resten af børnene i vejlauget, og skolevejen er med krydsning af to store veje meget lidt trafiksikker. Derudover frygter jeg, at en udflytning af rode 304 vil skabe opsplitning i et ellers tæt sammenknyttet og velfungerende lokalmiljø, der med forslaget fremover vil komme til at tilhøre to forskellige skoler - sikkert flere, da en del vil vælge privatskole, hvis ikke deres børn kan komme i den lokale folkeskole. Bevar rode 304 på Utterslev Skole!