Høringssvar vedrørende Sundparken - lokalplan 589

Oprettet: 3. november 2019
Svarnummer:
22

Indsendt af

Karina

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Som beboer på Strandlodsvej er jeg ked af at kunne læse om lokalplanforslaget til et plejehjem og seniorbofællesskab i Sundparken. Jeg synes, at det er meget trist, at der bliver fjernet grønne områder ud mod Strandlodsvej, hvor der i forvejen ikke er meget grønt tilbage pga. alt det nybyggeri, der er blevet opført de seneste år. Den åbenhed med luft omkring os, der gør Amager sådan et dejligt sted at bo, vil snart være ikke-eksisterende, og det vil føles både klemt og indelukket med (endnu) flere bygninger ved Strandlodsvej. Dertil kommer bekymringerne over den ekstra trafik, der medfølger ved opførelsen af de nye bygninger, ikke mindst på Strandlodsvej, men også på Lergravsvej. At biler og andre køretøjer skal ind over den hyggelige og rolige sti, som flere børn, ældre og hundeluftere benytter sig af, virker uholdbart og ikke spor gennemtænkt.