Høringssvar vedrørende Peter Rørdams Vej - lokalplan nr. 569

Oprettet: 11. september 2018
Svarnummer:
23

Indsendt af

Søren Maix Formand

Virksomhed / organisation

A/B På Bjerget

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

I Boligforeningen AB På Bjerget er vi dybt bekymrede over de trafikale udfordringer, som uvægerligt vil opstå i forbindelse med Lidl-projektet. Specielt trafikken til og fra Tuborgvej kan skabe store problemer, især hvis den – som kommunen synes at have lagt sig fast på - skal foregå uden at være reguleret af lyssignaler. Det anser vi for at være en uholdbar mangel på løsning af den udfordring. Trafikken til og fra Lidl kan heller ikke undgå at belaste de omkringliggende mindre veje. Disse veje er i forvejen kendetegnet ved tæt parkering og ofte snævre kørselsmuligheder. Etablering af stillevej på Peter Rørdamsvej vil formentlig være et tiltag, som kan være med til gøre problemet mindre, end det ellers vil blive. Det bør også sikres – ikke blot ved positive hensigtserklæringer fra Lidl – at disse veje ikke udsættes for tung trafik til og fra Lidl.