Høringssvar vedrørende Ny skolekapacitet i Sydhavn

Oprettet: 21. februar 2018
Svarnummer:
4

Indsendt af

Jan Trojaborg

Virksomhed / organisation

Københavns Lærerforening

Postnr.

1801

By

Frederiksberg

Høringssvar

Blivhoert.kk.dk Ny skolekapacitet i Sydhavnen Vi støtter BUU´s anbefaling af at opføre en tresporet skole i Sluseholmen. Det gør vi af flere grunde. For det første fordi det er foreningens grundlæggende holdning, at en skole bør have et sammenhængende forløb fra 0.-9. klasse, hvilket blandt andet gør, at de mindre elever har nogle forbilleder, og de større kan tage ansvar for deres mindre kam-merater. Det giver sammenhold og skaber sammenhængskraft. Alternativet med føde- og overbygningsskole kan ikke anbefales, da overgangene har vist sig at være vanskelige og erfaringsmæssigt alt for tidskrævende. Når skoler i dag som oftest er delt op i indskoling, mellemtrin og udskoling, er det ekstra vigtigt, at der er en tæt kontakt mellem afdelingerne for at skabe de bedst mulige overgange for eleverne. Det giver samtidig for nogle læreres vedkommende mulighed for at kunne skifte fra én afdeling til en anden. Og for visse fags vedkommende at kunne følge eleverne fra fx indskoling op på mellemtrinnet. En hel skole har også den fordel, at den rummer et større spænd af lærere med undervis-ningsfag (liniefag) i musik, billedkunst og håndværk og design, hvilket gavner diversiteten i skolen, lige så vel som den råder over fysiklærere, der fagligt kan støtte lærere i natur og teknik fx ved Naturvidenskabs Festivalen og lignende events. Derudover kan en sammenhængende skole være det naturlige samlingspunkt og -kraft i et kvarter – det gælder i høj grad i et boligområde som Sluseholmen. Denne nye bydel har brug for trygheden ved at have sin egen hele skole, og det vil fritage børnene for at skulle vandre over til Teglholmen. Vi vil gerne anbefale, at der bliver bygget en sportshal, der kan gavne såvel eleverne som alle beboere i Sluseholmen. Endelig vil vi opfordre Børne- og Ungdomsudvalget til i stedet at beslutte en firsporsskole, der bedre vil kunne imødekomme den forventede tilflytning, og fordi det er en skoleform, der er langt mere økonomisk at drive. På foreningens vegne Jan Trojaborg, formand