Høringssvar vedrørende Østergade 27 - lokalplan nr. 558

Oprettet: 3. januar 2018
Svarnummer:
2

Indsendt af

Indre By Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Indre By Lokaludvalg

Postnr.

1466

By

København K

Høringssvar

Indre By Lokaludvalg hilser det velkomment, at lokalplanforslaget sikrer, at kunstværket "Pigen med pelsdyret" bevares. Da lokaludvalget drøftede sagen i sit møde den 14. december 2017, var der imidlertid fokus på, hvilken effekt en etablering af en ekstra etage på ejendommen vil få på oplevelsen af kunstværket. Det er således lokaludvalgets holdning, at miljøet omkring kunstværket "Pigen med pelsdyret" skal bevares, hvilket næppe er muligt, hvis husets højde forøges. De nye lejligheder vil optage frirummet omkring kunstværket, der derved vil virke klemt inde. Lokaludvalget kan således ikke støtte forslaget om at forøge bebyggelsesgraden ved at bygge lejligheder ovenpå det eksisterende hus. Skulle forvaltningen alligevel godkende byggeriet, opfordrer vi forvaltningen til forsøgsvis at kæde en tilladelse til etablering af beboelseslejlighederne sammen med et krav om, at beboerne i tagetagerne erklærer sig indforstået med, at adressen i tagetagerne ikke giver adgang til beboerlicens til parkering, jf. indstillingen til Teknik- og Miljøudvalget under "Parkering": "Der fastlægges parkeringsnorm i overensstemmelse med kommuneplanen 2015, svarende til 1 plads pr. 200 m2 boligareal og/eller serviceerhverv. Lokalplanen giver mulighed for at parkering kan etableres udenfor området." Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand