Høringssvar vedrørende Tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken 'Ørkenfortet' med kommuneplantillæg - Lokalplan nr. 183-3

Til Københavns Kommune. Dette er andet indlæg eller indsigelse fra mig i denne sag ang. ATP ejendomme og deres forslag til ombyggelse af Palle Suensons B&W bygning, til brug for den internationale hotelkæde Hilton. Jeg skriver af flere årsager, først og fremmest fordi jeg som beundrer af Palle Suensons virke og af denne bygning - en af hans hovedværker - begræder de forslag til forandringer som Henning Larsens Tegnestue har fremkommet med. Samt undrer mig over sætningen som ”at der tillades en ekstra tagetage i hele husets længde af arkitektoniske årsager.” Hvilke arkitektoniske årsager er dette? Jeg føler mig ikke overbevist om disse. En ting af størstedelen af indsigelser nævner at de ser en ekstra etage som en forværrelse af bygningen, men især for det omkringliggende bymiljø, så vel som ift udenrigsministeriet og indgangsportalsmotivet. Hvis vi kigger på den arkitektens egne ord om bygningen at istedet for at gå ind højden for at tækkes den oprindelige bygherres (B&Ws) krav om et stort areal, valgte at undgå højhuset og ikke at ødelægge byens silhuet (Christianskirkens tårn m.fl) for derimod at arbejde en dyb blok og et pakhus-inspireret motiv, bl.a pga dets placering ved de oprindelige B&W haller og pakhuse (Som sidenhen blev nedrevet til fordel for Henning Larsens nybygninger). Noget som en ekstra tagetage såvel som ballroom-tilføjelse ville ødelægge. Det leder over til min næste anke. Nemlig at Københavns Kommunes og embedsmændenes afvisning af at ville undersøge bevaringsværdierne ved denne bygning. Hvad man frygter ved en såkaldt SAVE undersøgelse, skal jeg ikke kunne svare på. Men jeg kan ikke helt forstå hvorfor man ikke kan få en uafhængig part til at forestå en sådan undersøgelse. Det kunne være de dygtige folk fra den nærliggende Arkitektskole, Det Særlige Bygningssyn eller andre kyndige folk. Opfordringen er ihvertfald videregivet endnu en gang. Om Palle Suensons kvaliteter kan der ikke herske nogen tvivl om med bl.a fredningen af hans bebyggelse Parcelgården må være bevis på. Havde dette været en Arne Jacobsen bygning, havde der lydt et ramaskrig - formentlig også hos de ikke arkitektinteresserede. Og i en sammenlignelig sag, har det nye Herman K. gjort en i mine øjne - omend ikke helt perfekt - så ihvertfald respektfuld transformering af Hans Chr. Hansens brutalistiske transformerstation på Bremerholm til et formfuldent hotel, med øjne for de bevaringsmæssige værdier der lå i det oprindelige hus. I disse tider med politisk farvede affredninger, er der ingen tvivl at selv hovedværker fra slut 50’erne såvel som 1960’ernes modernistiske arkitektur, er i fare. Især dem der har gjort brug af beton. Det virker næsten som om der er en lyst til at fjerne dennes periodes materialebrug og særkender, hvilket i min optik vil gå ud over vores fælles bygningsmæssige kulturarv - så dette må samtidig gerne være en opfordring til at K.K efterser og laver undersøgelse af kommunens bygninger opført efter 1940 og deres bevaringværdi. Især jævnfør forvaltningens oprindelige svar omkring en potentiel SAVE-registrering: “ Der findes ikke en SAVE-registrering, der omfatter bygningen, idet de i hovedtræk ikke er udført for bygninger efter 1940”. Og snakker vi om materialevalg og især bygningens ydre kvaliteter, skal der lyde en kraftig opfordre til at beholde facaden som den er, vinduerne og de stål-“persienner” der kan tages for. Det er både en stor del af bygningens DNA og noget af det som jeg mener er en del af den æstestiske kvalitet.At den kan åbne op og lukke helt i. Netop som også selve bygningens konstruktion og curtain wall princippet, som Grethe Pontoppidan fra Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur nævner i hendes indlæg såvel som i dette blogpost http://arkitekturet.dk/modernisme-handle-with-care , er essentielle elementer. Slutteligt - og for at opsumere - vil jeg gentage at en etageforøgelse bør undgåes eller i så fald det i sidste ende ikke kan undgåes, så ikke være synlig fra gadeplan. Savner ihvertfald stadig svår hvorfpr dette er nødvendigt på den allerede store ejendom - og hvad er den”arkitektoniske” begrundelse” er? For københavnere mangler muligvis boliger, men ikke hotelværelser: Bygningen er foreslået at få byggeprocenten forøget med 25%, det er i sig selv gangske betragteligt, og b urde nedskaleres. Ligesom man efter min holdning, tager for meget plads på havnesiden af den offentlige “plads” og rum på kajen. Ballroom tilføjelse (samt den ekstra etage) forkludrer/ødelægger pakhus-tema eller formen.