Høringssvar vedrørende Femøren Station - lokalplan nr. 567

Oprettet: 21. september 2018
Svarnummer:
10

Indsendt af

Poul Degnbol

Virksomhed / organisation

HF Engdraget

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

21/9 2018 Høring vedrørende lokalplanforslag Femøren Station Bestyrelsen for H/F Engdraget har følgende bemærkninger til lokalplanforslaget Vi velkommer at der sker en udvikling af området i retning af større brug i det daglige og herunder at der skabes plads til ungdomsboliger, institution og dagligvarehandel. Herudover kan vi bemærke: Indsigt: hverken lokalplanen selv eller det introducerende dokument rummer nogen information om indsigt og udsigt på tværs af metroen. Heller ikke på det borgermøde, som Lokaludvalget afholdt den 6/9 var det muligt at få nogen information om dette. Spørgsmålet om indsigt blev rejst fra flere sider på borgermødet og har også været rejst ved tidligere lejligheder overfor lokaludvalget. Vi mener det er en eklatant mangel i den dokumentation der er tilgængelig for en høring at der ikke er præsenteret tegninger af indsigt mod haverne på den anden side af metroen og tilsvarende udsigt fra haverne mod det nye (højere) projekt. Det er helt simpel geometri at lave sådanne tegninger og som sagen står nu op til høringsfristen er der ingen der har nogen anelse om hvordan indsigtsforholdene vil være, om der er et problem overhovedet og hvis der er, i hvilken afstand og med hvilken vinkel der vil kunne være et indsigts (og udsigts) problem. I mangel af dokumentation om det modsatte har bestyrelsen derfor ikke anden mulighed end at antage at dette vil være et stort problem og gør derfor indsigelse mod den ekstra etage, der tænkes tilføjet bygningerne på tværs langs metroen. Tagterrasser: Vi læser par 7 sådan at der kun kan være tagterrasser på bygning I-IV og ikke på den tilføjede tværetage, byggefelt V. Hvis dette er hvad lokalplanen tilsiger er det OK. Hvis derimod lokalplanen ikke specifikt skriver at der ikke kan etableres tagterrasse ovenpå byggefelt V vil vi gerne have tekst ind, der specifikt forhindrer dette. Lysforurening/udsigt: lokalplanen siger intet om skiltning og der står derfor ikke noget om hvorvidt der ovenpå bygningerne kan monteres skilte – endda evt lysskilte - som f.eks. annoncerer at der er et hotel. Hvis ikke bestemmelserne i lokalplanen på anden måde forhindrer dette må det skrives ind at der ikke kan tilføjes skilte ovenpå 4 etage. Trafik: I anlægsperioden skal der sikres ordentlige trafikforhold omkring metrostationen så alle trafikanter kan færdes sikkert i området. Vi velkommer at der sikres cykelsti langs metroen og at der på s 5 i det introducerende dokument er vist en situationsplan ved femøren station som skaber bedre forhold for cyklister og buspassagerer end de, der er i dag, om end det sidste ikke er en del af lokalplanen. Trafiksikkerheden på Hedegaardsvej forbedres desværre ikke – Hedegaardsvej er fortsat et farligt sted for bløde trafikanter at færdes. Det er muligt at der ikke pt er planer om at etablere cykelsti langs hele Hedegaardsvej, men arealet ud mod Hedegaardsvej indenfor lokalplanområdet må og skal udformes således at man ikke forhindrer en tilføjelse af en cykelsti senere. På bestyrelsens vegne Poul Degnbol – formand HF Engdraget Hedegaardsvej 65, 2300 København S – poul@degnbol.net - 21450656