Høringssvar vedrørende Femøren Station - lokalplan nr. 567

Oprettet: 29. august 2018
Svarnummer:
4

Indsendt af

Laura Martensen

Postnr.

2300

By

KBH S

Høringssvar

Tilkørsel Hedegårdsvej/Engvej og Engvej /lastvogn holdeplads: a. Er der tale om offentlige veje, private veje eller et mix heraf ? Da antallet af lastbiler vil stige voldsomt, fra det nuværende niveau, vil dette følelig give en større slidtage af vejbaner m.v. Hvem skal dække de herved forbundne udgifter ? b. Hvilken dimensionering af lastbiler giver lokalplanen tilladelse til ? Og hvordan ser de pågældende kørekurve ud? Hedegårdsvej/ Engvej og Engvej/Lastvogn holdeplads. c. Indkørsel via Engvej synes ikke beboer- / daginstitutions mæssigt forsvarlig, idet der er trang plads, træer, masser af parkerede biler m.v. Dette vil unægtelig give dårligt udsyn i kørende -og specielt bakkende - lastbiler. Lokalplanen mangler beskrivelse af hvordan disse forhold vil blive løst. d. Lastbiler samt personbiler, der skal afsætte / hente børn i daginstitutionen, kombineret med den nuværende trafik, vil give mulighed for trafikpropper og farlige situationer på det smalle Engvej. Lokalplanen mangler beskrivelse af hvordan disse forhold vil blive løst. e. Under hotelindgangen er der angivet et begreb “KBH-overgang”, hvad betyder dette og hvilken effekt har det? f. For at reducere ulemperne, som beskrevet ovenfor, foreslås at indkørsel til lastbil holdeplads foregår via Jorisvej. g. Ligeledes foreslås at fra/tilkørsel til daginstitution foregår via Jorisvej. 2) Lastvogn holdeplads: a. Kørsel til lastvogn holdeplads må kun foregår i tidsrummet 7-18 på hverdage og 8-16 på Søn- og helligdage. b. Er lastvogn holdeplads det eneste sted for aflevering af varer ? Eller er er der tænkt på andre steder ? Hvis ja, skal disse steder præciseres og medtages i en revideret lokalplan. c. Varer må ikke henstilles i det offentlige rum, men skal anbringes indendøre. d. Affald må ikke henstilles i det offentlige rum, men skal anbringes indendøre. 3) Diverse a. Lokalplanen vil tilføre mere støj til området end det er tilfældet i dag. Alene trafikstøjen overstiger idag grænseværdien! Masser af aktivitet – beboer, hotel, cafe, daginstitution, leverancer til virksomheder etc. vil forhøje støjniveauet. Kun at fokusere på trafikstøjniveauet giver derfor ikke det rigtige billede af det total forventede støjniveau som de omkringliggende beboer vil opleve. I lokalplanforslaget er der skitseret forskellige initiativer som skal reducere støjniveauet. Hvis disse initiativer ikke medfører at det samlede støjniveau kommer er under grænseværdien, skal de beboere der er hårdest belastet ( Engvej 164-186) kompenseres via støjdæmpende foranstaltninger indtil støjniveauet er under grænseværdien, betalt af udvikleren/bygherren af lokalområdet. Det kan eksempelvis være tale om udskiftning af vinduer mod Engvej. b. Ingen virksomhed må have åbent mellem 22 og 07 på hverdage, weekender dog 00-0700. (Dette gælder ikke for hotelvirksomhed som må have døgnåbent) c. I dag forefindes et busstop på Hedegårdsvej i det område hvor lokalplanen er gældende, hvad forventes der at ske med dette stoppested ? d. De parkeringspladser der etableres vil der være tale om private betalingspladser ? eller offentlige ikke betalingspladser ? e. Er der taget stilling til reetablering af parkeringspladser? Som i dag bl.a. bruges af Metro kunder? f. Støjniveauet til omgivelser må ikke overstige det støjniveauet som vil være gældende lokalt i lokalplans område. g. Hvilke krav kan der, med rette, stilles til anvendelse af naturlige ressourcer så som sol, jord, vand m.v.?