Høringssvar vedrørende Ny Tøjhus tillæg 4 - lokalplan 327-4

Oprettet: 24. september 2019
Svarnummer:
58

Indsendt af

Karen Salamon

Virksomhed / organisation

Etnograf.dk

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Som beboer med drift af egen virksomhed i Weidekampsgade, gør jeg hermed indsigelse mod Tillæg 4 til Lokalplan Nr. 327; udvidelse af Radisson Blu, Scandinavia Hotel og støtter til fulde høringssvaret fra Andelsboligforeningen Ny Tøjhus 1. Som erhvervsdrivende i Weidekampsgade er det allerede nu til gene, at Weidekampsgade trafikalt er dysfunktionel og overbelastet, med lange bilkøer morgen og aften og varevogne som delvist blokerer for P-kældre i gaden. I denne sammenhæng vil det være en helt uacceptabel løsning, at Hotel Radisson Blu skal have udkørsel i Weidekampsgade, med vareleveringer, der vil forværre de allerede dysfunktionelle trafikale forhold. Krydsene Weidekampsgade/Klaksvigsgade og Weidekampsgade/Ørestads Boulevard er aktuelt overbelastede med en lysregulering der medfører ophobning af biler midt i krydsene under rødt lys, vanskelig fremkommelighed for cyklister i disse perioder og andre trafikale gener for gæster til og fra virksomhederne i gaden. Kombinationen af trafik-kaos og inkonsekvent byggeplanlægning har allerede skabt et indtryk af klondyke og kaos, som på ingen måde løfter oplevelsen af værdi eller funktion, men snarere fremtræder uprofessionel og politisk kikset. Det kan umuligt være i kommunens interesse at trække områdets helhedsindtryk og funktionalitet yderligere i retning af dysfunktionelt klondyke, med de konsekvenser en sådan manglende helhedsplanlægning kan få for områdets værdier og attraktivitet, ikke mindst for virksomheder.