Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ny Tøjhus tillæg 4 - lokalplan 327-4
Oprettet:
24. september 2019
Svarnummer:
43
Indsendt af
Helle Egelund Christensen
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Weidekampsgade er allerede et trafikalt kaos, hvorfor en bygning med erhverv og institution med adgang fra Weidekampsgade må forventes at bringe trafikken til en uløselige trafikknude i og omkring myldretiden. Der ses ikke i forslaget at være gjort ændringer i adgangsforholdene, herunder løsning af det nuværende trafikkaos omkring både Wiedekampsgade såvel som Øresunds Boulevard.
Trafikforhold som i dag betyder at beboere i Weidekamsgade kan holde i kø både for at komme ned i såvel som ud af egne parkeringskældre hvis de vover at skulle bruge deres bil i de kritiske timer særligt morgen og eftermiddag. Hertil kommer den øgede støjgene som en større hotel og erhvervsbygning vil bidrage med - allerede på nuværende tidspunkt opleves voldsom støj fra renovation og vareleverancer fra tidlig morgen på grunden hvor SAS Radisson nuværende hotel ligger.
Hertil kommer den luftforurening yderligere trafik vil bidrage til.
Endvidere kommer bebyggelsens tæthed til at stige et uacceptabelt niveau - og i en sådan grad at det skæmmer det arkitektoniske udtryk i forhold til den øvrige bebyggelse på vejen (som i øvrigt også er relativt tæt). Endvidere ses hotellet allerede at have fået byggetilladelse til at bygge hovedbygningen i højden. En tilladelse som endnu ikke er udnyttet, hvorfor den så som minimum må tilbagekaldes hvis denne yderligere tilladelse gives.
Der ses flere andre steder i København at være tomme kontorkvadratmeter til leje - også på Islands Brygge - hvorfor det virker uforståeligt at der skulle være behov for at bygge mere. Hvorvidt København kan tåle endnu flere hotelværelser kan være svært at spå om, men det vil da være særligt kedeligt at fjerne det lille lufthul som er i dag for at skabe tomme og uudnyttede hotel- og kontorkvadratmeter.
Derudover bør kommunen overveje hvordan adgangsforholdene i øvrigt tilpasses når der også er lokalplaner med byggeforslag til faste batteri grunden - herunder med adgang til en p-kælder for beboerne på den side af Øresunds boulevard.