Oprettet: 31. januar 2018
Svarnummer:
87

Indsendt af

Finn Andersen

Postnr.

2150

By

Nordhavn

Høringssvar

Jeg er imod tillæg nr. 3 til lokalplanen for Århusgadekvarteret. Der bliver hele tiden ændret i lokalplanen, og hver gang der ændres medfører det ulempe for de beboere som allerede har valgt at bosætte sig i Nordhavn, i tillid til den lokalplan der er lavet for området. Bygningerne gøres større, og der presses flere og flere mennesker ind i det, der skulle være en grøn bydel. I den oprindelige lokalplan skulle grunden rumme et erhvervsbyggeri. Nu ønskes det ændret til et overdimensioneret kollegiebyggeri med plads til 277 beboere. Der er ikke mulighed for fornuftige boligforhold på så lille en grund, og de mange cykler som følger med kommer til at stå i gaderne rundt omkring, da der ikke er planlagt med 300 cykelpladser i kollegiets eget parkeringsområde. Med de trange pladsforhold i selve kollegiet, er der udsigt til fest og ballade på tagterrasserne i sommermånederne, til gene for alle børnefamilierne omkring, som gerne vil lægge børnene tidligt i seng. Et kollegium med plads til 100 personer, lyder som en god ide - men der er ikke plads til 277, og der mangler plads til udendørsaktiviteter for så mange mennesker. Byg det på et sted hvor der er plads, og hvor kollegianerne kan komme udenfor og røre sig i tilstødende grønne områder. Jeg vil gerne tilføje at jeg tilslutter mig høringssvar nr. 64 fra Interlex advokat Birgitte Nygaard Christensen.