Oprettet: 30. oktober 2018
Svarnummer:
21

Indsendt af

Pia Huusfeldt

Postnr.

2300

By

Kbh. S

Høringssvar

Vedr. Bella Kvarter Som projektsalgskøber af min lejlighed, blev jeg præsenteret for en samlet plan for hele Bella Kvarter, som dannede grundlaget for min interesse for området. 1: Én af de ting der afgjorde mit ønske om at flytte ind i kvarteret, var planen for det rekreative område, der var planlagt til at ligge ved bagsiden af huset jeg er nu bor i. Lasteområdet ind til Bella Centret skulle flyttes (C1), og i stedet skulle der anlægges et åbent område med bl.a. street sportsbaner, afslapning/ophold, klatrevæg etc. - et fælles samlingssted for beboere, for gæster fra hotellet og kongrescentret og andre interesserede, der søger fællesskabet. Denne plan vælger Solstra at droppet og i stedet vil man bygge en monster børneinstitution - NEJ TAK For at få plads til så mange børn som muligt på et meget lille område, vælges der at bygge opad - NEJ TAK Larm fra så mange børn, 10 meter fra min bolig - NEJ TAK Jeg sidder nu med fornemmelsen af at være ført bag lyset!!!!! 2: Da jeg købte min lejlighed, var jeg bekendt med, at Solstra ønskede at udvide Bella centret med en bygning, ud mod Center Boulevard, på den nuværende parkeringsplads foran indgang Vest. På den plan, jeg havde at forholde mig til ved købet, fremgik det at der skulle bygges i, hvad der svarer til ca. 3. sals højde - nu søges der om at lægge yderligere højde på huset, hvilket jeg må protestere i mod. Til min lejlighed hører der en terrasse, som jeg har betalt dyrt for. Med den nye ønskede højde på den kommende bygning, vil jeg få et nabohus, der rager så højt på og er så tæt på at jeg mener min terrasses herlighedsværdi bliver betydeligt forringet. Igen virker det "udspekuleret" og jeg kunne få den tanke, at Solstra hele tiden har handlet med fordækte kort, at de fremlagde én plan, da der skulle sælges lejligheder, men at agendaen i virkeligheden var en helt anden - så igen føler jeg mig ført bag lyset...... Jeg opfordrer derfor til, at Københavns Kommune stemmer NEJ til de ændringer Solstra har søgt om, og henviser til at den oprindelige plan skal overholdes, således at Bella kvarter får det rekreative område der var planlagt fra start, og at det kommende nabohus ikke må bygges højere end først planlagt. Med venlig hilsen..........