Oprettet: 31. oktober 2018
Svarnummer:
68

Indsendt af

Inga

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Indsigelse mod lokalplanforslag Kvarteret ved Bella Center II Forslaget harmonerer ikke med Amager Vest og de ambitioner og pejlemærker som angives i planen. Ved udviklingen af ”en levende by” prioriteres hverdagslivet først, men i dette projekt glemmer man at prioritere hverdagslivet for alle tilstødende områder. Højhuset er eksempelvis placeret så det generer mindst muligt for Bella Center og mest muligt for alle andre. Bolighøjhuset bør som udgangspunkt fjernes fra projektet eller reduceres til en højde svarende til de øvrige lavere byggerier, hvilket sikrer væsentlige sigtelinjer i området og lokalplanforslaget generelt. Bolighøjhuset på 75 m vil være belastende for beboerne i parcelhuse og etageejendomme øst for metroen, bl.a. i form af et meget dominerende byggeri, skygge for solen sidst på dagen, vind, og eventuelt refleksion fra glaspartier. Der burde i højere grad fokuseres på at der er harmoni i de nye byggerier, også i forhold til at området bliver bedre integreret i Amager Vest og de oprindelige bykvarterer øst for metroen. Desuden er det bekymrende om området er gearet til de mange boliger, herunder om der er taget tilstrækkelig højde for påvirkninger bl.a. hvad angår trafikale forhold for tilstødende lokal områder (parkering), skole-forhold, fritidstilbud og lignende.