Oprettet: 31. oktober 2018
Svarnummer:
50

Indsendt af

Bianca Larsen

Postnr.

2300

By

Kbh S

Høringssvar

Indsigelsen mod placering og højde af bolighøjhus Nordøst i krydset Vejlands Allé og Ørestad Boulevard. Beliggenheden af bolighøjhuset i lokalplansforslaget er placeret til størst mulig gene for nuværende beboere øst for metroen og tilgodeser kun tilflyttere til Kvarteret ved Bella Center II. Bolighøjhus er i lokalplansforslaget på højde med Bella Sky på ca. 75m, hvilket er radikalt højere end andre bebyggelser mod øst. Det vil ikke mindst kaste voldsomme skygger udover Digevej, Stjernevej, Vestermarksvej og Nordre Kongelundsvej i middags- og eftermiddagstimerne, mens Vejlands Allé, Hyttehusvej, Fælleddiget, Gårdfæstevej, Landgildevej og Toskiftevej rammes i eftermiddags- og aftentimerne. De præsenterede skyggediagrammer viser ikke hvordan beboelserne øst for metroen rammes og de præsenterede skyggediagrammer illustrere ikke hvor langt skyggerne rammer os i sommermånederne, hvor solen er lavtstående. Tilmed vil man opleve kraftig vind omkring bebyggelsen, som man oplever det ved Bella Sky. Et nyt område med et stort antal beboere, uden mulighed for parkering i Kvarteret ved Bella Center II, vil give øget pres på de omkringliggende veje herunder vejene liggende øst for metroen. I tilfælde af at Bolighøjhuset opføres jvf. lokalplansforslaget vil alt ovenstående samlet set give værdiforringelser af ejendommene samt forringelse af livskvalitet for os beboere på østsiden af metroen. Derfor opponeres der på det kraftigste imod flere højhusbyggerier i Kvarteret ved Bella Center II.