Høringssvar vedrørende Kampsportens hus - lokalplan nr. 575

Oprettet: 19. februar 2019
Svarnummer:
7

Indsendt af

Josephine Fity

Postnr.

2400

By

Kbh. NV

Høringssvar

Høringssvar til kampsportens hus Kampsportens hus er som udgangspunkt en god ide og det imødekommer mange forskellige behov, der er brug for i Nord Vest kvarteret. Når det er sagt, synes jeg, at placeringen af kampsportshuset virker som en politisk/kommunal løsning, der har til formål at slå flere fluer med et smæk uden at tage højde for beboernes ønsker, der bor i området. Jeg er rigtig ked af, at kommunen er gået væk fra tidligere tiders ideoplæg om en åben plads inkorporeret i en større plan med togbanen, som det blev fremlagt af flere omgange i stationshuset i starten af nullerne. Oplæg der blev sløjfet gang på gang. Siden har der været flere halvhjertede forsøg på at lave en åben plads. Jeg mener ikke, at der er brug for en bygning lige dér, som lukker sig om sig selv og derudover spærrer beboerne op til kampsportshuset for udsyn, sol og luft. Det går ud over interaktionen folk imellem og det ville være rart med et åndehul, hvor folk kunne mødes, som det har været tilfældet med den midlertidige tipicafe. Den har været et samlingspunkt, som var velbesøgt. Særligt om sommeren med deres udendørsarealer. Kampsportens hus kunne sagtens ligge et andet sted f.eks. i området bag ved Føtex, hvor kampsportshusets arkitektur og højde ville passe bedre ind og ikke ligge som en stor klods, der afskærmer den fine plan og udsyn til Nørrebro station. Særligt kritisabel er vejen frem til rampen til parkeringskælderen, som er tænkt ført ind over de udendørs friarealer. Det er en stor andel af friarealerne, der tænkes inddraget til vej, der alene skal føre hen til en parkeringsplads. Derved fjernes de allerede sparsomme legepladsmuligheder børnene har i det frie. Jeg savner et helhjertet forsøg på, at lave en åben plads til interaktion mellem alle aldersgrupper, hvor netop integration er i højsæde og bevarer de fine arkitektoniske åndehuller. Mange venlige hilsner Josephine Fity beboer på Frederikssundsvej