Høringssvar vedrørende Skolen ved Sundet - lokalplan nr. 566

Oprettet: 25. juli 2018
Svarnummer:
2

Indsendt af

Jens Otto Pedersen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Udvidelse af skole og fritidshjem: Det er glædeligt, at lokalplanen - fjerner bygninger syd for 'pergola linjen' - har intentioner om at fjerne biltrafik for aflevering/afhentning af børn fra de små villaveje - sørger for et pænt, åbent og grønt område syd for 'pergola linjen - eliminerer to ugentlige kørsler med tung renovations bil fra villavejene - etablerer såkaldt 'kiss 'n ride' område på Backersvej for aflevering/afhentning af børn Betænkelighederne er: 'Kiss 'n ride' tænkes etableret på østsiden af Backersvej. Biler med børn, som kommer fra nord (Øresundsvej/Italiensvej området), vil skulle foretage en U-vending på Backersvej med deraf følgende farlige trafiksituationer for at nå området. Man kunne etablere et 'kiss 'n ride' område også på den vestlige side af Backersvej, hvor der i øvrigt er et 'ubrugt' areal, kombineret med en gangbro over Backersvej. Alternativt etablere et 'kiss 'n ride' område på Samosvej ud for det kommende fritidshjem. Krydset Backersvej/Samosvej er i forvejen lysreguleret. Begrebet 'kiss 'n ride' lyder af et kortvarigt stop og farvel/goddag til børnene, men erfaringerne fra Uralvej/Hindustanvej peger på, at forældre med små børn ønsker at følge dem helt ind til fritidshjemmet eller klassen. Så hvis ikke 'kiss 'n ride' områderne er store nok og tillader dette, vil forældrene formentlig stadig søge villavejene med deraf følgende - fortsat - trafikkaos og farlige situationer for 'bløde' trafikanter. Især hvis der, som planen indikerer, bliver sti fra hjørnet Uralvej/Hidustanvej, vil forældre føle sig fristet til fortsat at parkere i hjørnet og gå ind med børnene. Skybrud og afledning af overfladevand: I 'redegørelse for lokalplan' står, at udgifter til etablering af 'kiss 'n ride' lommen er med i budgettet til skolens udvidelse, mens det ikke fremgår, at udgifter til etablering af Backersvej, Samosvej og Uralvej som 'skybrudsveje' er inkluderet i budgettet? I lokalplanens § 10 stk. 1 Skybrudssikring står, at overfladevand afledes direkte til Uralvej og Malakkavej, hvilket ser besynderligt ud, da redegørelsen udpeger Backersvej, Samosvej og Uralvej som 'skybrudsveje'?