Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Oprettet: 8. maj 2018
Svarnummer:
323

Indsendt af

Peter Hoffmeyer

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Som nabo til området omkring det gamle landsarkiv, vil jeg gerne på det kraftigste protestere mod planerne om opførelse af et 75 meter højhus, og opfordre til at planerne skrinlægges. Jeg har boet hele mit liv i A/B Borupgaard, der som mange af områdets øvrige ejendomme er opført for små 100 år siden, og på daværende tidspunkt blev bygget ud fra helt nye principper om luft og store grønne udendørsarealer til beboerne. En tanke, som dengang var helt ny på det tætbebyggede Nørrebro. Imens disse nye ideer sidenhen er blevet udbredt til store dele af det øvrige København, kan det virke som at bygherrer og politikere har glemt alt om dette historiske tiltag, når et stort højhus forsøges klemt ind mellem vores smukke gamle og i forvejen tætligende ejendomme. De fremlagte tegninger og højden på byggeriet bærer præg af en manglende respekt for den omkringliggende arkitektur, hvor mange af bygningerne er omkring hundrede år gamle og med bevaringsværdige elementer. Et sådanne byggeri vil også - foruden at tage lys fra naboejendommene - også tilføre endnu mere biltrafik til et i forvejen overtrafikeret område. Af disse grunde bør dette byggeri ikke tillades.