Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Oprettet: 6. maj 2018
Svarnummer:
278

Indsendt af

Laura Klitten

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Høringssvar Nuuks Plads II Endnu et højhus, som skaber skygge og bæst for de mange på Nørrebro, er ikke den vej Københan skal gå. Jeg vil på det kraftigste opfordre politikerne til IKKE at vedtage lokalplanen for Nuuks Plads II. Med anlæggelsen af ny Metro st. kan denne plads blive et skønt knudepunkt og en grøn forbindelse mellem ”Den grønne Cykelrute” og et muligt nyt grønt og rekreativt omåde langs Bispeengbuen/Ågade. Pladsen ligger godt og solrigt som et bindeled imellem et allerede eksisterende rekreativt område samt et muligt nyt, som vil komme alle københavnere til gode, og derved fuldt leve op til visionerne i ”Fælleskab København - Vision 2025” fra Teknik-og-Miljøforvaltningen. Det har længe været anerkendt, at adgang til grønne arealer øger det fysiske såvel som den psykiske velvære og dermed forberer sundheden (Rapport fra det grønne råd 1998: http://www.friluftsraadet.dk/media/195926/de_groenne_omr.pdf). Det har også længe været kendt, at Nørrebro er Københavns mest befolkede bydel, mest mangfoldinge, samt den bydel, hvor arealet grønt pr. borger er mindst. Men Nørrebro har også sociale udfordringer og en generelt lavere hustandindkost end resten af København. Da antallet af recoursestærke borgere på Nørrebro derved er lavere end i andre bydelse, som f.eks. Østerbro, opfordres politikerne og forvaltningen til at være ekstra ansvarlige med at varetage alle borgernes interesser i denne bydel. Et højhus på 78 m ( 75 m + 3 m) vil ødelægge mulighederne for praktisk anvendelse af selve Nuuks Plads! Etablering at et højt hus på 75 m (+ 3 m til elevatorskakt) vil i følge det forelagte materiale fra bygherre skabe mere blæst og mere skygge på- og omkring den foreslåede plads. Bygherre har erkendt, at uanset deres formidlende tiltag, som at bygge et smallere tårn og lave vind-stoppende foranstaltninger på facaden vil vil højhuset skabe gener. De formidlende tiltag vil i følge bygherre kun kunne kompensere en smule for generne som højhuset skaber. Mere skygge! Vedtages lokalplanforslaget som det ligger nu vil højhuset skygge for selve Nuuks Plads fra kl 12.30 til 18.00. De timer, hvor man derved kunne få glæde af at sidde og nyde solen på pladsen vil i praksis ikke eksitere. De små cafeér og butikker som planlægges i det gamle landsarkiv vil derfor ikke få et tilstrækkeligt kundegrundlag for at skabe bymiljø. Et praktisk eksempel, hvor dette er sket, er Frederiksberg Metro st. og plads som efter ombygning af Frederiksberg Centret ligger øde og vindblæst hen. Før ombygningen var pladsen hyggelig, solrig med en dejlig café og udeservering. Denne Café er nu lukket, da pladsen er blæsende og henligger i skygge i alle eftermiddagstimer. Mere blæst! Bygherre har dokumenteret og erkendt, at der på trodst af facade-forskydninger vil skabes mere blæst omkring højhuset i forhold til den nuværende blæst på arealet. Da vinden på dette sted oftest kommer fra sydvest (dokumenteret af bygherre) og turbulens skabes på ”bagsiden” af huset, vil dette konstant give blæsevejr ved nedgangen til metrostationen, som planlægges at blive placeret på nordøst siden af højhuset. Den kraftige vind i krydset Jagtvej/Borups Allé, vil skabe farlige situationer for små børn, barnevogne og ældre, som skal til eller fra stationen. Da pladsen planlægges placeret på ”bagsiden” af højhuset vil vinden derfor også bevæge sig ind over pladsen og forhindre folk i at tage ophold. Flere arkitekter, heriblandt Jan Gehl (Kroniken, Politiken 27 marts 2018) beskriver hvordan skygge og bæst forårsaget af højhuse forhindrer borgerne i at bruge arealerne i umiddelbar nærhed af et højhus. Hermed opfordres politikerere samt forvaltning at genoverveje om projektet giver den praktiske anvendelighed som ønskes af den foreslåede plads, når man samtidig signifikant forøger både blæst og skygge på selvsamme areal! Højhuset er I strid med de tre bærende visioner for Københavns Kommune 2025! Vedtages lokalplansforslaget, som det foreligger nu, vil det være i strid mod visionerne i ”Fællesskab København - Vision 2025”, hvor fællesskab, fokus på mennesker (fællesskab – brug byen), cyklisme (verdens bedste cykelby) og grønne arealer (mere bynatur) er bærende elementer. Politikerne må på det kraftigste overveje om hensynet til at få finansieret projektet ved at få 50 ”nye familier” (måske bliver det bare Airbnb spekulationsudlejning, da der ikke er bopælspligt i nybyggeri) til at flytte ind i byggeriet virkeligt skal veje tungere end hensynet til de ca. 5000 personer, som forventes at benytte metrostationen og muligvis også selve pladsen på daglig basis. Derudover kommer højhuset til at skygge for eksisterende naboer, give indbliksgener til beboere, som har haft fri og grøn udsigt over landsarkivet siden deres 5-etagers huse blev opført i perioden 1890 – 1910. Det må forventes at de ca 8000 borgere i de nærliggende gader vil blive yderst generede af huset. Højhuset vil skabe mere blæst og skabe farlige situationer ved nedgang til metrostationen og i lyskrydset Jagtvej/Borups Allé. Højhuset vil skabe skygge, som betyder at ingen ønsker at tage ophold på pladsen. Den bliver dermed øde og vindblæst. Stik imod visionerne og hensigterne. Højhuset forhindrer en mulig sammenhængende grøn forbindelse mellem de nuværende grønne arealer samt mulig nye grønne arealer langs Ågade. Afslutningsvis vil jeg påpege, at jeg ikke er alene i modstanden imod højhuset. Til dato har 462 personer skrevet under imod højhusbyggeriet på: https://www.skrivunder.net/stop_hojhus_pa_nuuks_plads_mellem_norrebro_og_frederiksberg Jeg håber, at politikere og forvaltning vil lade hensynet til de mange veje tungere end hensynet til 50 mulige ejendomsspekulanter, som muligvis vil købe de ”familieegnede boliger” i højhuset. København skal leve op til sine visioner for en grønnere og mere fælles by ved at skabe et grønt og rekreativt område på Nuuks Plads. Men for at dette skal lykkes i praksis må kommunen afvise lokalplansforslaget og sige NEJ TAK til højhus på Nuuks Plads!