Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Oprettet: 8. maj 2018
Svarnummer:
332

Indsendt af

Kristian Bjerregaard Hansen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Til borgerrepræsentationen Vi er en lille familie på tre, der bor på Borups Allé 9, der kommer til at ligge i andet geled til det planlagte højhus og vi savner især svar på borgerrepræsentationens syn på pladser til børn i institutioner og skoler. Vi vil dog gerne starte med at rose ideerne for det gamle landsarkiv, som kunne give området et løft og synes til dels også ideerne med at anlægge ungdomsboliger på den anden del af grunden giver mening. Vi er dog meget imod det planlagte højhus pga det øgede pres på området og den skygge, som det kommer til at kaste over de få udeområder, der er i forvejen. Da vores lille pige er knap et par uger gammel, så går vores bekymring i første omgang på de lange ventelister, som der er på vuggestuer og med det planlagte højhus bliver belastninger på de omkringliggende institutioner kun endnu højere. Vi ønsker derfor svar på, hvordan Kommunen forholder sig til at der skal flytte 50 nye familier med ca. 1, 5 barn ind i et område, der i forvejen er maks presset i forhold til at få plads til sine børn? Bliver der f.eks. anlagt flere institutioner (vuggestuer og børnehaver), der skal hjælpe mod den høje belastning der er på området institutioner og hvis ikke, så ønskes svar på hvordan ventelister kan komme tilbage på en normalt niveau? Vi er desuden godt klar over, at højhuset ikke kommer til at stå færdig før vores datter skal i børnehavne, så derfor er vi også meget bekymret om pladsen på Nørrebro Parkskole, som år for år bliver presset yderligere af mængden af børn der optages. Har Kommunen tænkt sig at børn fra familier i højhuset skal høre til Nørrebro Parkskole, hvor der i forvejen er begrænset plads og hvordan skal det praktisk kunne hænge sammen i et område, hvor der er for få skoler? Vi vil derfor råde borgerrepræsentationen til at stemme imod forslaget og arbejde på at købe grunden tilbage fra Freja ejendomme med henblik på at ombygge landsarkivet som kultur- og aktivitetshus og anvende den anden del af grunden til at imødekomme det problemstillingen med de pressede institutioner og skoler i området. Med venlig hilsen Camilla Krog og Kristian Bjerregaard Borups Allé 9, 3. tv, 2200 København N