Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Oprettet: 29. april 2018
Svarnummer:
202

Indsendt af

Carsten Glenting

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Jeg mener, at det påtænkte byggeri er meget uhensigtsmæssigt, da en enkeltstående bygning, der er meget højere and alt andet i området, helt ødelægger det harmoniske bybillede og vil medføre væsentlig gene gennem skyggevirkning i området. Jeg mener i den forbindelse ikke at bygningens skyggevirkninger er tilstrækkeligt dokumenterede i det offentliggjorte forslag til lokalplan som alene viser skyggen på datoerne 21. marts (forårsjævndøgn) og 21. juni (solhverv). I hele perioden fra 22. september (efterårsjævndøgn) til 20. marts, vil skyggen således være længere end det viste og i en lang periode i vinterhalvåret vil den være markant længere. Jeg vil derfor opfordre til, at skyggediagrammer for perioden mellem 22. september og 20. marts (gerne månedlige men i hvert fald for vintersolhverv 22. december) fremlægges for offentligheden.