Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag
Oprettet:
9. maj 2018
Svarnummer:
438
Indsendt af
Camilla Birkmose
Postnr.
1850
By
Frederiksberg C
Høringssvar
Kvarteret har igennem de sidste 20-30 år gennemgået utroligt mange forskønnelser og byfornyelse, der i den grad har højnet levestandarten og det visuelle udtryk. Det er nu et områder der fremstår indbydende arkitektonisk med rekreative og grønne områder. Men dette planlagte højhus bryder hele harmonien hvilket går ganske imod planen om at "fastholde det høje arkitektoniske og kvalitetsmæssige detaljeringsniveau, som er i kvarteret". Derudover mener jeg ikke at det yderst tætbefolkede indre Nørrebro har behov for et 75 m højt tårn der understøtter "Københavns Kommunes overordnede strategi om at byfortætte ved de kommende metrostationer".
Højhuset er den diametrale modsætning til hele lokalplansforslagets baggrund og formål, og kommer til at dominere og spolere harmonien i området med store støj-, vind- og skyggemæssige gener for det nuværende beboere.