Oprettet: 19. juni 2017
Svarnummer:
72

Indsendt af

Søren Madsen

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Københavns åbne og rekreative områder er under pres. Enten anvendes de i årrækker som byggeplads, bliver udlagt til bebyggelse, eller også bliver de forstyrret af kommende højhuse. Særligt rekreative områder hvor man kan nyde solen om aftenen er under hårdt pres, og det virker lidt som om, at medlemmerne af Borgerrepræsentationen ikke forstår eller bruger denne del af byen. Jeg ville ønske, at medlemmer kom ud i byen for at opleve, hvor vigtig disse solbeskinnede åbne og rekreative pladser er, for Københavns omdømme. Der mangler visionære medlemmer af Borgerrepræsentationen, der kan se, at en storbys fremtidige værdi og image ikke opgøres i højhuse, men i om byen bliver brugt. Højhusene på Postgrunden bør ligesom, højhuset ved Nørrebro st., og bebyggelsen på Papirøen give anledning til bekymring. Papirøen er et af Københavns største successer når det gælder bymiljø, og alt godt skal åbenbart have en ende. Højhuset ved Nørrebro st. kommer til at skabe mørke nede omkring stationen, og vil kaste skygger ind over de rekreative områder bag Bispebjerg Hospital (Lersøpark). Og nu vil man bygge højhuse på Postgrunden, der som en viser på et solur, kommer til at kaste en over en én km lang skygge henover havnepromenade ved Islands Brygge. Igen et af de få steder, hvor man rigtig kan nyde aften solen. Der er ikke nogen rationel grund til, at højhusene skal være så høje, så pas nu på med, ikke at ødelægge de åbne og rekreative områder, da København helst ikke skal ende som en spøgelses by som f.eks. Ørestaden. Københavns værdi ligger i at borgere, gæster og turister benytter sig af byens rum, og ikke i om der kan købes penthouse lejligheder på 10 etage. Så tag nu hensyn til de åbne og rekreative områder, og begræns nu de højhuse, der ikke behøver at være så høje. Til slut vil jeg dog nævne, at hvis Borgerrepræsentationens medlemmer absolut vil have et højhus, så giver det jo netop mening ude i Nordhavnen, da her flytter skyggen sig ud over vandet og forstyrer mindst muligt.