Oprettet: 30. juni 2017
Svarnummer:
170

Indsendt af

Simon Bang

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Ideen med at plastre byen til med højhuse og undlade at overholde byggehøjder i København er fuldstændig ude i hampen. De sidste 25 år har der ingen samlet vision været for begavet ny- og udbygning af København. Der er frit lejde og det er en skændsel at se hvor lidt nye bygninger er i dialog med deres omgivelser. Posthusgrunden er endnu en ødelæggelse af vores by såvel som Kalvebod Brygge, Fisketorvet, Akseltorv, den kommende ide om nedrivningen af Paladsteatret. For ikke at tale om den grønne glasprop som man har sænket ned på Bryghusgrunden, som tager Københavsn fines guldalderudsigt. Det er rivravende galt hvad der foregår i disse tider i Københavns centrum og ydre områder. Der er ingen visioner, kun ideen om at glas og stål og en byggehøjde på op til 200 meter kan være sagliggørende. Det kan den ikke, og vi får stormfulde gademiljøer, hvor ingen vil opholde sig og afvisende facader som ikke bidrager til byens egenart. Der er ingen helhedsvisioner, kun markedskræfter og ideen om at huspriserne stiger, så ingen borgere har råd til at bo i byen, men kun advokatfirmaer. Hvad pokker er det for en vision? Stop det vanvid og nedsæt et udvalg, der tager hele byens udvikling op til revision. Jeg deltager gerne i det panel.