Oprettet: 19. juni 2017
Svarnummer:
79

Indsendt af

Matthew Phelps

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Jeg er glad for at se, at områder bliver udviklet og jeg har forståelse for, at København bliver nødt til at vokse. Dog er jeg stærkt imod den planlagte højde på bygningerne. Størrelsen på bygninger vil kaste skygger på Islands Brygge, som er et af byens mest populære offentlige områder. Dagslys er en offentlig ressource der burde respekteres så meget som overhovedet muligt, også selvom det kan betyde, at investorerne vil få mindre profit. Det her er en beslutning, der vil have konsekvenser for københavneres liv i flere generationer. København vil med disse bygninger komme til at se kedelig og Dubai-agtig ud. Skal vi ikke hellere udvikle København på en sådan måde, at vores skønne by kan beholde sin særegenhed og identitet - og i denne sammenhæng betyder det blandt andet lavere bygninger der giver plads og tillader lys til de omkringliggende områder.