Oprettet: 30. juni 2017
Svarnummer:
203

Indsendt af

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Postnr.

1300

By

København K

Høringssvar

Vedr. Postgrunden. Landsforeningen ønsker hermed at tilkendegive følgende: 1. Bevaringsværdig bebyggelse Vi hilser med tilfredshed, at Wencks Centralpostbygning er optaget i lokalplanforslaget som bevaringsværdig, og der desuden er udarbejdet fint detlajerede bestemmelsen vedr. bygningens ydre i tilfælde af planer om ændringer. Desuden er det glædeligt, at det påtænkte, nærmeste nybyggeri er droslet ned i højden. 2. Planen i øvrigt Der er stadig meget skræmmende perspektiver i det projekt, der foreligger for Postgrunden, idet der skal tillades syv højhuse på "plinten" og fem indkapslede, såkaldte "taghuse" i bygning F og G, hvorfor det bl.a. vil medføre gener for opfattelsen af Wencks bygning set fra Bernstorffsgade. Højhusenes betydning for Københavns skyline er kommunen bevidst om, men ikke på bekymrende måde. Det kan nu undre, at de planlagte højhuse, tær på den indre by, ikke vil kunne få meget uheldige følger for oplevelsen af byens skyline. Selv om højhusene så kaldes "tårne", som mestendels bliver det i forslaget, kan de jo ikke sammenlignes med de historiske tårne, som endnu kendetegner byens skyline! Det er godt, at indre by fortsat friholdes for højhuse, men hvad hjælper det, hvis sådanne bygninger opføres tæt derpå i den højde, som forslaget vil åbne op for? Vi vil derfor appellere til Københavns Kommune om at genoverveje situationen nøje! Med venlig hilsen Helge Torm, formand for Frednings- og Bevaringsudvalget, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur