Oprettet: 29. juni 2017
Svarnummer:
153

Indsendt af

L Vestergaard

Postnr.

2200

By

Københvn

Høringssvar

noget tyder på at beslutningstagerne på Rådhuset ikke helt forstår borgernes budskab om at bevare byens himmel, så noget skal åbenbart gentages: Hvorfor ødelægge Københavns skyline og forære staten gevinsten? Forskelsbehandling eller lighed for loven Der er tale om urimelig forskelsbehandling af byens grundejere og investorer når det store flertal skal holde sig under 24 meters højde og bebyggelsesprocenter på 150 og 185 %, som netop er vedtaget d. 10. december 2015, mens Frank Jensens kommuneplan-afdeling samtidig gennem et par år har parallel-forhandlet med statsselskaberne DSB og PostNord AB, samt investoren Danica Pension om at kræve højt byggeri over 100 meter og bebyggelsesprocenter på 400-500. Det ligner dobbeltspil. Det er uforståeligt at kommuneplanafdelingen kan fremlægge en plan, der respekterer det eksisterende, til vedtagelse i december 2015, samtidig med at samme afdeling arbejder på at fremlægge forslag om tilsidesættelse af alle hensyn for at tjene staten, som grundsælger, samt investorernes profithunger, til vedtagelse få måneder senere. Det er urimelig forskelsbehandling af byens borgere og grundejere. Den ekstremt høje byggeret, som opgøres i tusinder af kroner pr etage-m2, altså milliarder af kroner, er tilsyneladende en ren gave fra kommunen til staten, de pågældende investorer og spekulanter. Det er foragt for borgerne og BR, som netop har vedtaget kommuneplanen d. 10. december, når planerne totalt kuldkastes inden blækket er tørt. Overborgmesterens Kommuneplanafdeling gentager skandalerne på de privatejede arealer Carlsberg, DI og Scala, hvor grundejerne havde gamle billige grunde med begrænsninger af byggehøjden, og vupti kunne de bygge højhuse, som udløste langt større etage-arealer og ejendomsværdier da arealer prissættes efter etageareal. Kalvebod Brygge og Bryghusgrunden blev solgt til fantasiløst byggeri af Københavns Havn, enten under pres af finansministeriet eller mens staten havde taget ejerskab af havnen. Uhyggelig ofte er det Finansministeriet og statens selskaber: Københavns Havn, DSB og Post Danmark/ Post Norden, der sælger de arealer, der efterfølgende ødelægges med overbebyggelse. Det er overraskende at det ikke er Københavns kommune, der sælger arealer til højhuse i Ørestaden og Nordhavnen. Hvis Københavns kommune og overborgmesterens økonomiforvaltning og kommuneplanafd. vil tjene byens interesser må planafdelingen koncentrere højhusene enten i Ørestaden eller Nordhavnen, hvor kommunen via By og Havn ville få kapital-gevinsterne, i stedet for at forære gevinsterne til staten og udenlandske pensions- & kapitalfonde. Hvis, der er behov for højhuse, er der god plads på By og Havns frie arealer, i modsætning til de bebyggede bydele, som bør respekteres. Der skal være lighed for loven, også i København, uanset om grundejerne er små eller store. Dette ses ikke at være tilfældet. De by-ødelæggende drivkræfter burde efterforskes og fremlægges. Målsætningen må være at friholde de eksisterende bydele for højhuse og henvise dem til kommunens nye udviklingsarealer i Nordhavn og Ørestad