Oprettet: 19. juni 2017
Svarnummer:
81

Indsendt af

Knud Holt Nielsen

Postnr.

1620

By

København V

Høringssvar

Det er uforståeligt, at København først fastlægger en maksimal byggeprocent på 185 i kommuneplanen, for så at tillade en voldsom overskridelse på Postgrunden, hvor der lægges op til en byggeprocent på 450. Byggeprocenten på Postgrunden er simpelthen alt for høj og Københavns kommune bør ikke tillade en så massiv overbebyggelse af området. De fem højhuse kommer til at fremstå som en mur af beton mellem Vesterbro og Indre By, der vil kunne ses fra store dele af begge bydele, og kaste lange og kolde skygger året rundt. Byggeriet ødelægger byrummet, og kommende generationer af Københavnere vil hade det og bande de ansvarlige politikere langt væk. De planlagte mange parkeringspladser er tilsvarende komplet overflødige i betragtning af at byggeriet ligger lige ved siden af Hovedbanegården og snart også en metrostation. De vil i stedet blot trække endnu flere pendlerbiler ind i København.