Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 23. juni 2017
Svarnummer:
101

Indsendt af

Klaus Vollstedt

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

De første skitser for Postgrunden, som vi så i 2015, var meget bekymrende. Faktisk viste de et ret brutalt byggeri. Derfor er det glædeligt at se resultatet af mange måneders arbejde og dialog, inkl. en intensiv borgerdialog. Det projekt, som vi ser i lokalplanforslaget, er udtryk for et helt andet, positivt og gennemarbejdet projekt. Lokalplanforslaget for Postgrunden vil – såfremt det realiseres på denne måde – tilføre København væsentlige arkitektoniske og byrumsmæssige kvaliteter. Den centrale placering, lige ved siden af Hovedbanegården, betyder, at der må og skal bygges højt og tæt på denne grund. Og når man ser Rundetårn, Axel Towers, ”Twister” på Østamager og de tilsvarende højhuse på Islands Brygge kan det være svært at forstå frygten for de nye runde og slanke tårne. Selvfølgelig må der – især for højhusenes vedkommende - stilles krav om en meget høj arkitektonisk kvalitet når projektet skal realiseres. Fuld opbakning til projektet herfra.