Oprettet: 30. juni 2017
Svarnummer:
175

Indsendt af

Di Wu

Postnr.

1577

By

Copenhagen V

Høringssvar

Som ny i Danmark, har byggeriet på Postgrunden været en meget ubehagelig øjenåbner. Som kinesisk statsborger, flyttede jeg til Danmark med min mand, da jeg havde hørt de mange historier om hvor stærkt og lige et demokrati var. Et land hvor man lægger alt på bordet og tager en ærlig snak om ting, selvom det kan betyde at processen tager længere tid. Det er svært at forligne dette glansbillede af Danmark med processen på Postgrunden. Da vi ankom til det første borgermøde, så jeg frem til at se borgere gå i dialog med de folkevalgte og ansatte på rådhuset, så vi sammen kunne finde den bedste måde at udnytte Postgrunden. I stedet blev man præsenteret med en færdig løsning som trods små kosmetiske ændringer nu er den samme næsten 2 år senere, med det formål at give Danske Bank et enormt prestigefyldt hovedkvarter, som alle konkurrenter vil blive tvunget til at køre forbi når de kører ind i byen. Jeg tilslutter mig derudover til høringsvar nummer 130 fra E/F Bernstorffsgade 23 & 23A. Jeg er dybt skuffet og håber at de mange svar og modvilje mod det nuværende forslag vil få folkene på rådhuset til at genoverveje deres støtte til projektet.