Oprettet: 18. juni 2017
Svarnummer:
53

Indsendt af

Christian Dybro

Postnr.

1577

By

København V

Høringssvar

Det er positivt, at man har lyttet til flere af de tidligere bemærkninger fra borgerne om mangler ved projektet, men der er fortsat lang vej endnu.... Bebyggelsesprocent Den ekstreme og fortsat fastholdte bebyggelsesprocent er roden til alt ondt ved dette projekt og alle større indsigelser mod dette projekt skyldes den vodsomme bebyggelsesprocent. Fx alt for høje højhuse, manglende grønne områder, "muren" mod Bernstorffsgade, vindforhold i Bernstorffsgade, skygge i boligområdet ved Glypoteket og Islands Brygge osv osv. Man kan derfor undre sig over, at den voldsomme bebyggelsesprocent fastholdes, både set i lyset af Kbhs kommuneplan og borgernes modstand mod denne bebyggelsesprocent. Hvorfor lytter man ikke til borgerne? Hvorfor har borgerne ikke været inddraget? Hvorfor afviser bygherre mm. gang på gang at kommentere på bebyggelsesprocenten på borgermøderne? Hvad er så formålet med disse borgermøder, hvis den ting der møder størst kritik og som har størst betydning for projektet slet ikke kommer op til diskussion? Og hvor er politikerne i denne diskussion? Højhuse Det må som minimum gælde, at højhusene på ingen måder bliver højere end Købehavns rådhus eller Christiansborg, som er de to store pejlemærker for denne by. Hører højhuse virkelig til så centralt inde i byen? Skal vi ikke bare lade Nordhavn være området, hvor arkitekter og politikere kan boltre sig med fantasiløse og usammenhængende højhuse? Randbygning - Randbygning mod Bernstorffsgade bør ikke være højere end eksisterende boligkarreer på Bernstorffsgade - Randbygning mod Bernstorffsgade kan med fordel fjernes for i stedet at bygge højere for enden af Carsten Niebuhrs Vej, der i forvejen består af højhuse og hvor det ikke vil være til gene. Har bygherre overvejet det? Man kunne så med fordel få det store grønne område, som både bygherre, kommune og borgere udtrykkeligt efterspørger for dette område. Støj Det bør sikres, at støjende arbejde foretages i timerne 8 - 16 for, at det nødvendige hensyn til naboer mv. Cykelsti Det er positivt med forslaget om en decideret cykelsti med kantsten langs Bernstorffsgade. Cykelstien kan med fordel forlænges helt op til Tietgensgade P-pladser Forslaget indeholder fortsat for mange p-pladser. Det kan virke besynderligt, nu hvor postgrunden er så tæt på både busstation og Hovedbanegården. Grønne områder - Den foreslåede kulturakse og/eller postpladsen bør indeholde legepladser for at sikre, at endnu flere børnefamilier tiltrækkes og for at skabe mere liv i området. - De foreslåede parker bør være grønne områder og ikke gangarealer. Forslag: mindre beton, mere græs.