Høringssvar vedrørende Handleplan for Diabetes 2016-2019

Valby Lokaludvalgs høringssvar vedrørende Handleplan for Diabetes 2016 - 2019 Valby Lokaludvalgs Et Helt Liv-udvalg har behandlet den fremsendte høring om ’Handleplan for Diabetes 2016 – 2019’. Da høringsfristen ligger før lokaludvalgets næste møde fremsendes høringssvaret med forbehold for lokaludvalget efterfølgende godkendelse. Valby Lokaludvalg finder, at Københavns Kommune med Diabetesplan 2016 – 2019 lægger sig helt i front når det gælder indsatsen i forbindelse med forebyggelse og behandling af diabetes. Lokaludvalget bemærker derudover følgende: • Det fremgår ikke tydeligt af høringsmaterialet, hvilke konkrete mål man har sat sig i forhold til forebyggelse og nedbringelse af antallet af diabetikere, følgesygdomme med videre. Er målsætningen for eksempel, at andelen af kortuddannede borgere udenfor arbejdsmarkedet med etnisk minoritetsbaggrund, der har diabetes, skal nedbringes fra 18,5 % til de 9 % der gælder for den sammenlignelige gruppe af borgere med etnisk dansk baggrund, eller skal den samlede andel bringes endnu længere ned? Man kunne derfor ønske sig nogle konkrete målsætninger, der kan evalueres efter en årrække. Ikke desto mindre er det vigtigt, at der bliver sat de fornødne ressourcer af til en helhedsindsats, så man rent faktisk kan følge indsatsen til dørs og sikre, at man når alle de udstukne mål. • Det er alarmerende at uligheden i hvilke borgere i København, der udvikler diabetes er så stor. Helt generelt er det derfor særdeles vigtigt med et stærkt fokus på en forebyggende, tidlig og opsøgende indsats ift. børn og unge, socialt udsatte, socialt udsatte børn og unge, psykisk syge og borgere med etnisk minoritetsbaggrund m.fl. Derfor er det også vigtigt, at alle grupper bliver mødt af sundhedssystemet på en måde, som sikrer, at de får og forstår den information de modtager, og tillige får et eller flere sæt redskaber, som gør det muligt for dem at handle efterfølgende. Det er, i den sammenhæng, ikke blot brug for at begrænse lægelatin i mødet med borgeren, men også at prøve andre omsorgsrelaterede metoder, for eksempel at ringe til vedkommende og spørge hvorfor han/hun ikke kom og handle derefter. Tilsvarende må man også fysisk, møde borgeren der hvor han/hun er, og opsøge denne i hjemmet, i klubben og på gaden, og andre relevante steder. Det kan også dreje sig om at blive mødt på sit modersmål. • Der er væsentlige fordele ved at samle alle kompetencer under et tag således, at brugeren ikke skal rundt til specialister og undersøgelser i hele byen. Til gengæld vil der fortsat være mange borgere, som af forskellige grunde kan karakteriseres som udsatte, der vil have svært ved at finde frem til et sådan kompetencecenter. Den fysiske placering af et kommende Center for Diabetes bør derfor være sådan, at det er særdeles nemt at komme til, hvad enten man benytter kollektiv trafik, privatbil, cykel eller andre transportformer. Et Center for Diabetes bør også have åbningstider, herunder for kurser og andre forløb, der tilgodeser erhvervsaktive, skolesøgende børn og studerende. Der bør derfor også planlægges aften- og weekendkurser i f.eks. sundhed og madlavning, egenomsorg og sygdoms/hverdagsmestring mm. • Det er vigtigt med inddragelse af målgruppen selv i arbejdet som peers/mentorer. Dertil kommer, at diabetes er forbundet med en vis stigmatisering. Det er derfor vigtigt, at civilsamfundet bliver oplyst om diabetes som (folke)sygdom med et oplysningsarbejde, der inddrager diabetikere og deres interesseorganisation, sundhedsprofessionelle og ikke mindst de erhvervsvirksomheder, som man påtænker at indgå strategiske partnerskaber med. Man kan således forestille sig kampagner på reklamesøjler og busstoppesteder, men også samarbejde med folkeskoler og ungdomsuddannelser, teatre og andre kulturinstitutioner, om formidling af viden om - og afstigmatisering af diabetes. • Der er mange borgere i forskellige og tværgående grupperinger af for eksempel ældre, kvinder, borgere med etnisk minoritetsbaggrund og forskellige typer af udsatte borgere, som af varierende årsager ikke bruger, eller kan tænkes at bruge de kommercielle fitnesscentre. Derfor er det vigtigt, at kommunen tilbyder mange flere gratis lokale motionsløsninger og ikke kun til diabetikere, men også til de der er i risikogruppen. Forebyggelse er langt billigere end behandling og rehabilitering. Det kan kommunen tilbyde og det skal kommunen i lyset af hvilke grupper det særligt er, der har behov. Kommunen kan også med fordel knytte fysiske trænere og diætister til kommunale idrætsanlæg, som borgerne frit kan konsultere. Med venlig hilsen Michael Fjeldsøe Formand, Valby Lokaludvalg Stefan Dybdal Emkjær Formand for Et Helt Liv, Valby Lokaludvalg