Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Rentemestervej 17 (3. høring)

Oprettet: 4. januar 2017
Svarnummer:
4

Indsendt af

Uwe Jacobs

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Projektet på Rentemestervej 17 er i sin helhed ikke i overensstemmelse med den gældende lokalplans intentioner. Lokalplan nr. 261 har bl.a. til formål at det tidligere industriområde omkring Rentemestervej/Provstevej kan udvikles til et tidssvarende bykvarter med et boligområde mod Frederikssundsvej, et erhvervsområde mod Tomsgårdsvej og et blandet bolig- og erhvervsområde omkring Provstevej. Der er tale om en lokalplan som fokuserer på områdets fremtidige ønskede udvikling, i modsætning til en bevarende lokalplan, som fokuserer på at bevare de eksisterende kvaliteter i et givent område. Intentionen i lokalplanen er, at der over tid opnås en lukket randbebyggelse imod Frederikssundsvej/Glasvej. Hvis Borgerrepræsentationens formål havde været at bevare Bent Bekkers industribygning på Rentemestervej 17, så havde man vel udarbejdet en bevarende lokalplan for det. Nærværende lokalplans intention er at opnå en særlig karakter i området som sluttet randbebyggelse. Det aktuelle projekt, hvor man tilbygger 39 ejerlejligheder på taget af en eksisterende industribygning kan selvfølgelig ikke opfylde lokalplanens intentioner. Såfremt Borgerrepræsentationen har skiftet holdning til udvikling af nærværende område må der udarbejdes en ny lokalplan, som understøtter dette holdningsskift. Derfor anbefaler jeg Københavns Kommune ikke at meddele tilladelse til yderligere facadeåbninger i eksisterende industribygning imod naboejendommen. De påtænkte facadeåbninger er for tæt på min lejlighed på Thoravej 4 og medfører indbliksgener fra ejendommen Rentemestervej 17. Såfremt Københavns Kommune følger standardproceduren ved at afvise samtlige indsigelser og bemærkninger, vil jeg forelægge sagen for Natur- og Miljøklagenævnet med henblik på at ophæve Københavns Kommunes tilladelse. De bedste hilsner Uwe Jacobs Thoravej 4