Høringssvar vedrørende Vibevej 25 - lokalplan 458

Oprettet: 17. maj 2010
Svarnummer:
4

Indsendt af

Torben Madsen

Postnr.

2400

By

København V

Høringssvar

Moske byggeriet i det foreslåede form passer ikke ind i området, hverken arkitektonisk eller i dets størrelse, eks. højden på bygningen, som sammenlagt bliver 3 gange så høj som de eksisterende bygninger. Bygningens størrelse vil også bevirke store trafikale problemer, især på fredage, hvor det forventes at tusinder vil kkmme til fredagsbøn. Det kan området ikke bære. Da bygningen er religiøst samlingspunkt vil det bidrage til ghettodannelse i København. Flere små moskeer vil være bedre end en stor! En stormoske vil bidrage til at muslimer fra den Shiitiske fløj af Islam vil samles og tilflytte den bydel af København. Dette vil desuden skabe en polarisering af de danske muslimer, som pga den shiitiske stormoske vil være koncentreret i Nordvest København. Det er uheldigt, både for integrationen og for de danskere, der bor i området, at området således bliver præget og antager form af ghetto. Alsidighed og tolerance er nødvendigt - ikke kun overfor de herboende muslimer, men også gensidigt overfor danskere, der bor i området. Det er betænkeligt at det Iranske styre er indblandet i financieringen. Det viser at projektet ikke har sin folkelige forankring i Danmark. Jeg kan ikke acceptere at det Iranske styre med de af den vestlige verden uacceptable værdier og forfølgelse af minoriteter, "investerer" i Danmark. Det kan kun opfattes som en negativ polarisering og at Danmark med dette initiativ åbner op for terror, polarisering, religiøs ekstremisme osv.